- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Flysikkerhed har aldrig været bedre

Flyrejser er en af de mest sikre transportformer, der findes, og de seneste tal fra fra International Air Transport Association (IATA) viser, at det aldrig har været mere sikkert at flyve end i 2011. Antallet af ulykker er faldet stærkt, undtaget i Rusland og de gamle lande i Sovjetunionen.

Mange glæder sig til flyrejsen, mens andre i højere grad frygter at skulle sætte ind i et langt metalrør, der skal bringe en frem til rejsemålet. Men faktum er, at flyrejser er en af de mest sikre transportformer, der findes. Og det gælder ikke mindst i 2011.

Det seneste tal fra fra International Air Transport Association (IATA) viser i hvert fald, at det aldrig har været mere sikkert at flyve end i 2011.

Og fremgangen gælder for alle verdens regioner med undtagelse af Rusland og de gamle lande fra Sovjetunionen, der indgår iCommonwealth of Independent States (CIS) – de såkaldteSNG-lande.

“Med udgangen af november var de globale sikkerhedstal, de bedste vi nogensinde har målt,“ siger IATAs chef for sikkerhed, operation og infrastruktur, Gunther Matschnigg.

Ifølge IATA var 12 % af alle uheld med flyskrog fra vestlige produktionssteder. I alt var der i årets første 11 måneder sammenlagt 9 uheld med fly, der havde skrog bygget i vestlige lande mens det tilsvarende antal i 2010 var på 17 uheld.

Og der var slet ingen tab i Europa og det nordlige Asien, ligesom uheldsraten er faldende i blandt andetLatinamerika og Caribien, Mellemøsten,Nordafrika samt Afrika.

I Nordamerika var uheldsraten uændret.

Lande i det tidlige Sovjetunionen er en undtagelse

Sikkerhedsproblematikken er imidlertid stadig meget aktuel i Rusland og de gamle lande fra Sovjetunionen. I dissesåkaldte SNG-lande var antallet af uheld med fly der havde vestligt byggede skrog nemlig stigende i 2011.

Her er Rusland og de gamle lande i Sovjetunionen altså en negativ undtagelse, idet uheldsraten er 55 % højere end året før. Hidtil har der været 11,07 uheld per 1 million afgange i de tidlige lande i Sovjetunionen, mens der sidste år var 7,15 uheld.

Antallet af uheld med dødelig udgang er til gengæld faldet betragteligt på globalt plan. I de første 11 måneder af 2011 har der været 486 dødei flyulykker mod 784 i samme periode af 2010.

Antallet af dødsulykker er på 22.

Ikke mindst de afrikanske luftfartsselskaber har forbedret deres sikkerhedsstatistik betydeligt i 2011.