- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Her er det bedste Lufthansa A380-foto

Systemudvikleren Jeppe Halkjær fra Billund Lufthavn vandt konkurrencen om det bedste foto af Lufthansa A380-flyet i forbindelse med det nylige besøg i Danmark. Han vinder dermed en rejse med Airbus A380 - og det samme gør en af de mange hundrede CHECK-IN læsere, der stemte på vinderfotoet.

Danmark stod på den anden ende, da et af Lufthansas nye Airbus A380-fly onsdag den 15. september besøgte Danmark. Flyet landede i Københavns Lufthavn kl. 08.18 om morgenen – og efter have været på rundtur til Helsinki, Stockholm og Oslo i løbet af dagenblev der også tid til et “low-pass“ i Billund Lufthavn på vej hjem mod Frankfurt.

CHECK-IN.dk har igennem de senere uger afviklet en konkurrence, hvor læserne skulle kåre det bedste af fire såkaldte “spotter-fotos“ fra A380-besøget. Og det var netop et foto fra det såkaldte “low pass“ over Billund Lufthavn, der faldt i læsernes smag.

I alt 346 læsere havde deltaget i konkurrencen om at kåre det bedste Lufthansa A380-foto. Stemmerne blev fordelt som følger:

Nr. 1 (Jeppe Halkjær) – 51 %
Nr. 2 (Haroon Ali Khan) – 24 %
Nr. 3 (Søren Madsen) – 17 %
Nr. 4 (Peter Lund) – 8 %

Alle deltagende fotos kan ses her.

Den heldige vinder Jeppe Halkjær er ikke ubekendt med flyverdenen. Han er til daglig ansat som systemudvikler i Billund Luthavn. “Jeg er lidt flyinteresseret, det kan jeg vist godt røbe,“ siger Jeppe med en letskjult underdrivelse.

Sammen med et par kolleger fra IT-atdelingen havdehan fået muligheden for at køre over på nordsiden af banen med udsigt direkte til tårnet, da man denne septemberaften i skumringstimen ventede på kæmpeflyet. Da Airbus A380 kom forbi i 25 meters højde over banen,stod Jeppe klar med sit Canon EOS 7D kamera og skød vinderbilledet.

For foto-interesserede kan det nævnes, at der blev brugt et 17-55mm objektivpå blænde 2,8. Dette uhyre skarpe billede at et fly i bevægelse er således taget på 1/20 sekund. En disciplin, som kun øvede flyspottere behersker.

Jeppe Halkjær var tydeligt overrasket over athave vundet konkurrencen. Han havde personligt foto nr .4 som sit eget favoritbillede af kæmpeflyet.

Nu går overvejelsen i retning af, hvor rejsen med Airbus A380-flyet skal gå hen. “Det bliver helt sikker ikke Johannesburg, og formentlig heller ikke Beijing. Så de ender nok med Tokyo,“ siger Jeppe, der dog har en bedre halvdel og et par børn, der også på en eller anden måde skal indgå i overvejelserne omkring rejsen.

Blandt de flere hundrede læsere, der stemte på vinderfotoet, blev der trukket lod om en rejse med Lufthansa Airbus A380 til enten Johannesburg, Beijing eller Tokyo.

Vinderen af rejsen blev Steen Heinsen fra Svendborg. Steen er nuværende radiojournalist ved DR Fyn og var med til at starte en af landets første “nærradioer“ – Radio Svendborg. Nogle kender ham måske også fra den landsdækkende radio, idet han i fem år harpasset fredag og lørdag aftener på P4’s landsdækkende kanal med at opfylde lytterønsker.

CHECK-IN.dk ønsker hjertelig tillykke til begge vinderne og takker samtidig vore læsere for den store interesse omkring konkurrencen.

Foto: Fra nordsiden af hovedbanen i Billund Lufthavn kunne systemudvikler Jeppe Halkjær skyde vinderfotoet af Lufthansas imponerende Airbus A380.