- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Iberia tilbage på 2013-niveau

Med åbningen af en rute fra Madrid til Johannesborg har Iberia genåbnet alle de ruter, som selskabet måtte lukke for to år siden.

Til august næste år åbner Iberia en rute fra Madrid til Johannesborg i Sydafrika. Reelt er der dog tale om en genåbning af en rute, som Iberia lukkede for to år siden. Med genåbningen af Johannesborg-ruten har Iberia genoptaget alle de ruter, som selskabet lukkede i forbindelse med en stor spareøvelse i 2013.

“Da vi præsenterede vores transformationplan, sagde vi, at vi havde til hensigt at genoptage alle de ruter, som det var nødvendigt at lukke på det tidspunkt,” siger Luis Gallego, Iberias bestyrelsesformand og administrerende direktør, og fortsætter:

“Tak for den indsats, som alle medarbejdere har bidraget med for at reducere vores omkostninger. Takket være vores nye flåde med mere brændstofeffektive fly, så kan vi nu genoptage ruten til Johannesburg, som vil være rentabelt og bæredygtigt “

Siden april 2014 har Iberia genåbnet ruter til mere end 20 destinationer, herunder langdistanceruter til Santo Domingo, Montevideo, Havana, Cali, Medellin, Puerto Rico, og nu Johannesborg.

11. afrikanske destination
Iberia vil flyve til Johannesburg tre gange om ugen, mandag, torsdag og fredag, og vende tilbage på tirsdage, fredage og lørdage. Selskabet vil på ruten anvende nye Airbus A330-300 fly med 36 pladser på business class og 242 på economy.

Johannesborg er Iberias 11. destination i Afrika. De øvrige bestemmelsessteder er Luanda, Algier, Oran, Accra, Malabo, Casablanca, Marrakech, Tanger, Lagos, og Dakar.