- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Icelandair dagligt til Seattle

Fra 22. maj 2012 øger det islandske luftfartsselskab Icelandair til daglig beflyvning af Seattle. Icelandair etablerede ruten i 2009, da SAS valgte af lukke den direkte flyrute mellem København og Seattle efter mere end 40 års betjening.

Den 22. juli 2009 gjorde Icelandair sit andet forsøg med en rute til den amerikanske vestkyst.Det islandske luftfartsselskab etablerede fire ugentlige afgange fra Keflavik til Seattle i kølvandet på beslutningen fra SAS om at trække sig fra vestkyst-betjeningen.

SAS valgte den31. juliat ophøre på ruten fra København til Seattle til stor fortrydelse for blandt andet den amerikanske IT-gigant Microsoft, der i Vedbækhavde etableret det største europæiske udviklingscenter blandt andet på grund af den direkte flyforbindelse fra Seattle til København.

Icelandair har tilsyneladende haft succes med ruten til Seattle, hvor det islandske luftfartsselskab løbende har skruet op for frekvenserne.

Og fra 22. maj 2012 bliver der således daglig betjening på ruten fra Keflavik til Seattle. I øjeblikket opereres der alle ugens dage med undtagelse af tirsdage i vestgående retning og alle ugens dage undtaget onsdage i østgående retning.

Fartplanen for sommeren 2012 vil være følgende:

FI681 KEF1700 – 1745SEA 75W D
FI680 SEA1630 – 0645+1KEF 75W D

Icelandair flyver fra otte lufthavne i Skandinavien – herunder København og Billund – til Keflavik-lufthavnen, hvorfra der er forbindelse til New York, Boston, Minneapolis, Orlando, Seattle og Washington D.C. i USA samt Toronto og Halifax i Canada.