- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Icelandair forlænger til Washington D.C.

Tirsdag fejrede Icelandair åbningen af ruten fra Island til Washington D.C. ved at forlænge flyvningerne frem til januar 2012. Samtidig har Icelandair to daglige afgange til Boston og New York i sommermånederne og kommer dermed op på 53 ugentlige afgange til Nordamerika.

Tirsdag den 17. maj indviede Icelandair officielt sin første flyvning fra Island til Washington D.C., der er den nyeste destination i USA for det islandske luftfartsselskab.

Icelandair markerer åbningen af den nye rute til Washington D.C. ved at forlænge sæsonen til januar 2012.

Oprindeligt var det alene planen at operere ruten ffrem til 13.september, men allerede i april blev sæsonen forlænget med en måned og antallet af flyvninger øget fra fire til fem om ugen i juli og august.

Nu har Icelandair så besluttet, at fortsætte flyvninger til Washington D.C. fire gange om ugen frem til 8. januar 2012.

Med sæsonforlængelsen øges antallet af afgange til Washington D.C. med 70 i forhold til den oprindelige plan. Samtidig betyder forlængelsen, at vinterpausen bliver ganske kort, idet ruten genoptages i marts 2012.

Icelandair har i forvejen to daglige afgange til Boston og New York i sommermånederne, og får dermed i alt 53 ugentlige afgange til Nordamerika denne sommer.

Indvielsen af den nye rute for Icelandair bekræfter den positive udvikling ud af norden til USA, hvor blandt andre SAS har etableretflyvninger mellem Oslo og New York ogAmerican Airlines mellem Helsinki-Chicago.

Icelandair flyver til 30 destinationer i Nordamerika og Europa, herunderNew York, Boston, Minneapolis/St.Paul, Seattle, Orlando og Washington D.C. Blandt selskabets nordiskedestinationer erKøbenhavn, Billund, Oslo, Bergen, Stavanger, Trondheim, Stockholm og Göteborg.

Selskabet transporterer årligt omkring1,5 millioner passagerer til, fra og via Island med Keflavik-lufthavnen som knudepunkt.