- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

ILO: Qatar Airways kønsdiskriminerer

Direkte fyring, hvis hun bliver gravid. Forbud mod at blive afleveret og afhentet på arbejdspladsen af andre mænd end i den nærmeste familie. Og desuden en regel om, at kvinderne ikke må blive gift uden at spørge om lov i selskabet.

Sådan er og har vilkårene for de kvindelige ansatte i kabinerne hos Qatar Airways været længe. Men det er ifølge den internationale arbejdsorganisation ILO, som er en del af FN, imod de internationale regler og en diskrimination af de kvinder, som er ansat i selskabet. Det har ILO nu offentliggjort i en rapport, hvor de stærkt opfordrer Qatar Airways og landet Qatartil at kassere de diskriminerende klausuler idet nationale selskabskontrakter.

I rapporten gives der udtryk for, at Qatar Airways systematisk diskriminerer på baggrund af køn i selskabets ansættelseskontrakter, når man laver regler om, at kvindelige ansatte i kabinepersonalet skal fyres, hvis de bliver gravide, og at disse bliver overvåget uden for arbejdet.

På baggrund af disse klausuler og regler, som Qatar Airways har, er ILO i deres rapport kommet frem til, at det er i strid med konvention 111 i ILO, som omhandler diskrimination, og som Qatar skrev under på i 1976. Derfor ønsker organisationen nu, at der snarest kommer ændringer i reglerne i det mellemøstlige selskab for at komme diskriminationen af kabinepersonalet til livs.

Desuden går ILO også til nationen Qatar, da man mener, at oliestaten har brudt sine forpligtelser ved at acceptere flyselskabets arbejdsforhold og ikke gøre noget ved dem, da Qatar Airways er et statsejet selskab. Og derfor bør landet nu ifølge ILO sætte hårdere ind mod diskriminationen.

Nye kontrakter hurtigst muligt
Afgørelsen af sagen kommer på baggrund af, at blandt andet ITF, som er det internationale forbund for trafikarbejdere, længe har forsøgt at sætte fokus på de vilkår, de kvindelige ansatte har, og det er ITF, der har kørt sagen mod Qatar Airways og Qatar. Der er da også glæde i ITF efter offentliggørelsen af rapporten.

“Den her beslutning ændrer det hele. For et år siden satte vi Qatar og Qatar Airways på anklagebænken, og i dag er det blevet bevist, at vi havde ret til at gøre det. Alt skal ændres nu. Qatar Airways kan ikke fornægte eller unddrage sig længere,” udtaler ITF præsident Paddy Crumlin.

I rapporten fra ILO lægger arbejdsorganisationen også vægt på, at Qatar Airways tidligere har haft det som en del af ansættelseskontrakterne, at kvindelige medarbejdere ikke må gifte sig, med mindre de har fået lov af det mellemøstlige selskab først.

Qatar Airwayser dog gået bort fra netop den klausul i kontrakterne side december sidste år, og derfor opfordrer ILO i til, at flyselskabet hurtigst muligt får alle deres ansatte over på de nye kontrakter, så der ikke længere er nogen, der skal have tilladelse til at blive gift.

Ifølge det mellemøstlige selskab, så giver man gravide ansatte muligheden for at blive overflyttet til en stilling på landjordeni stedet fori luften. Og desuden mener Qatar Airways, at klausulen med fyring af gravide ansatte er acceptabel, da de ansatte, der venter børn ikke er i fysisk form til at varetage det job og de krav, der er til kabinepersonale.

I forbindelse med sagen skal Qatar Airways’ koncernchef, Akbar Al Baker til Reuters have sagt, at han er helt ligeglad med ILO, og at han bare forsøger at styre et succesfuldt flyselskab. Og han har desuden udtrykt til det britiske nyhedsbureau, at ILO’s rapport er et udtryk for en vendetta mod Qatar Airways. Ifølge koncernchefen har selskabet gode baggrunde for deres klausuler og regler, og har forklaret, hvorfor de er acceptable.

Qatar Airways har siden den 1. februar i år øget fra syv til 11 ugentligeflyvninger mellem deres store base i Doha og Københavns Lufthavn.