- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Jet Time er nu Danmarks tredjestørste luftfartsselskab

Trods en omsætningsfremgang på 20 % til 547,7 millioner kroner, måtte Jet Time nøjes med et nettoresultat på 5,8 millioner kroner som en konsekvens af den islandske askesky. Men selskabet kan glæde sig over at være blevet tredjestørste luftfartsselskab i Danmark målt på passagerer.

Efter snart fem års drift er charterflyselskabet Jet Time stille og roligt fløjet op blandt de største luftfartsselskaber i Danmark målt på antallet af passagerer.

De to største selskaber er Thomas Cook Airlines og Cimber Sterling, mens Jet Time med 511.020 passagerer i regnskabsåret 2009/10 kommer ind på en klar tredjeplads. Bag Jet Time kommer selskaber som Air Greenland, Atlantic Airways, Danish Air Transport og SUN-AIR of Scandinavia.

MenJet Timehar også udviklet sig fra49 ansatte i det første regnskabsår til nu 193 ansatte ved udgangen af seneste regnskabsår, der sluttede den 31. august.

Omsætningen er i seneste regnskabsår vokset med 20 % til i alt 547,7 millioner kroner. Bundlinien udviklede sig dog mindre positivt, idet den islandske askesky kostede selskabet 10 milioner kroner, således at årets nettoresultat endte på beskedne 5,8 millioner kroner. Men selskabets har trods alt kunnet præstere sorte tal igennem de senste to regnskabsår.

Jet Time har det meste af 2010 beskæftiget syv fly af typen Boeing 737-300, hvoraf et af disse er den såkaldte QC (Quick Change) version, som kan anvendes til såvel passager- som fragtopgaver. Det meste af 2010 har flyet været beskæftiget for TNT i Belgien.

Ellers er det de ledende rejsearrangører i Norden, der benytter Jet Time, heriblandt Bravo Tours, Folkeferie, Apollo Rejser, Star Tour, Danski, Ving, Spies, Falk Lauritsen og Atlantic Rejser.

Jet Time ejes af en række aktionærer med bl.a.Lars Thuesen i spidsen samt Nordic Aviation Capital i Billund, der også har en betydelig ejerandel.

I selskabets bestyrelse sidder Lars Thuesen for bordenden, men han i bestyrelseslokalet har selskab af Frederik Heegaard, Ditlev Wedell-Wedellsborg, Ivan Nadelmann og Stig Bøgh Karlsen.

Foto: Jet Time har i løbet af lidt mere end 4 års drift vokset sigtil at blive Danmarks tredjestørste luftfartsselskab.