- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Lånegarantier – men ingen statsstøtte

EU´s transportministre drøftede i går på et ekstraordinært rådsmøde askeskyens konsekvenser for den europæiske luftfartsindustri. Der er ikke umiddelbart statspenge på vej, men i stedet lånegarantier på markedsvilkår.

Mange luftfartsselskaber havde formentlig sat næsten op efter en eller anden form for statslig kompensation til luftfarten efter den omfattende vulkan-krise, der lammede det meste af det europæiske luftrum i en 10 dages periode i april måned.

Men EU´s transportministre, der var samlet i går til et ekstraordinært rådsmøde i Bruxelles, har ikke umiddelbart sat statsstøtte på agendaen. I stedet støttes EU-Kommissionens forslag om lånegarantier på markedsvilkår for at lette presset på luftfartsselskaberne.

Det lader til at være resultatet af gårsdagens rådsmøde, selvom der synes at være en lille åbning for, at der stadig kan bevilges statsstøtte, hvis de enkelte medlemsstater beslutter det.

“Lad os slå én ting fast. Dette vil ske igen. Det kan ske i næste uge. Det kan ske om 20 år. Men det vil ske igen, og vulkaner affinder sig ikke med regler. Så vi skal være hurtigere og mere fleksible i vores tilgang til at løse problemer af denne art,“ udtalte EU-kommissær Siim Kallas efter transportministermødet.

Ifølge den officielle meddelse er transportministrene blevet enige om følgende:

1. Kommissionen vil gå i spidsen for et arbejde, der skal munde ud i fremlæggelsen af nye EU-forslag for risikostyringen fra vulkansk aktivitet til ICAO i september i år.

2. Vi vil fremskynde ‘Single European Sky“ pakken, der skal regulere det fælles europæiske luftrum. Vi har brug for en fælles europæisk tilsynsmyndighed for et fælles europæisk luftrum. Dette vil ikke løse alle problemer. Men det ville betyde en langt hurtigere koordineret indsats i en krisesituation.

3. Kommissionen vil i samarbejde med de nationale myndigheder udarbejde retningslinjer for at sikre ensartet anvendelse af reglerne for passagererne. (EU261/2004)

4. Medlemsstaterne har støttet Kommissionens forslag om behovet for fleksible foranstaltninger til at lette presset på flyselskaberne. Kommissionen står også parat til at udarbejde europæiske retningslinjer for at sikre, at vi undgår unødig konkurrenceforvridning, at hvis medlemsstaterne beslutter at yde statsstøtte.

5. Denne krise har afsløret strukturelle svagheder imåden forskellige europæiske transportformer supplerer og erstatter hinanden.

Vi har brug for at fjerne transport-flaskehalse, opbygge paneuropæiske netværk og etablere enpaneuropæisk planlægning af mobilitet.

Noget kunne derfor tyde på, at EU har fået øjnene op for, at Europa lammes, når storlufthavnene i eksempelvis London, Frankfurt, Amsterdam og Paris lukker samtidig, som det var tilfældet under vulkan-krisen.

Det kunne forledes til at tro, at EU vil arbejde for en større spredning af flytrafikken, så de store lufthavns-flaskehalse ikke bliver større, ligesom alternative transportformer skal kunne tage over, når flytrafikkengår i stå, som tilfældet var for nylig.

Derfor kan EU´s opmærksomhed på problematikken i realiteten blive dyrt for luftfartsselskaberne fremover, hvis en fællesstatslig regulering skal sikre, at afhængigheden af flytrafikken skal mindskes.

Foto: “Dette vil ske igen,“ sagde EU-kommissær Siim Kallas på tirsdagens ekstraordinære rådsmøde med transportministrene.