- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Las Vegas, San Juan og St. Croix fra CPH

Norwegian har netop på et pressemøde præsenteret tre nye langdistanceruter fra Københavns Lufthavn. Der bliver tale om casinobyen Las Vegas samt to caribiske øer.

Som CHECK-IN.dk kunne afsløre for et par uger siden, åbner Norwegian tre nye langdistanceruter fra Københavns Lufthavn til Las Vegas, San Juan (Puerto Rico) samt St. Croix på De Danskvestindiske Øer. Det har koncernchef Bjørn Kjos netop bekræftet på et pressemøde på Hilton-hotellet i Københavns Lufthavn.

Ruten fra København til Las Vegas får sin første afgang den 10. november, hvor der vil blive fløjet en gang ugentligt med Dreamlineren. Ruten er helårlig og basispriserne bliver fra 1.699 kroner per vej.

Til Puerto Rico starter Norwegian op fredag den 6. november og denne rute er i kombination med St. Croix. Der flyves hver fredag, og basisprisen er også 1.699 kroner på disse ruter. Hertil skal dog lægges gebyrer for sædevalg, bagage og eventuelle måltider oveni.

Syv nye langdistanceruter
Det er ikke alene Københavns Lufthavn, der får de tre nye destinationer på rutekortet. Fra Stockholm flyves der også til Las Vegas, mens rejsende fra Stockholm, Oslo og London-Gatwick også får mulighed for at flyve til Puerto Rico. St. Croix er af naturlige årsager reserveret til det danske marked.

Ruteoversigt:

København-San Juan
København-St. Croix
København-Las Vegas
Stockholm-San Juan
Stockholm-Las Vegas
London-San Juan
Oslo-San Juan