Der er godt nyt for danske eller svenske fodboldentusiaster, der ønsker at rejse til EURO 2012 i Polen næste sommer. Det irske lavprisflyselskab Ryanair åbner den 29. marts en direkte rute fra Malmø-Sturup til Wroclaw, hvor Gruppe A med værtsnationen Polen og tre andre landshold afvikles.
Den 2 december kl. 18.00 udløses spændingen om puljeinddelingen ved EURO 2012, som er den kommende slutrunde om europamesterskaberne i fodbold. Turneringen har Polen og Ukraine som fælles værtsnationer.
Lodtrækningen foregår i Palace of Arts i den ukrainske hovedstad Kiev. Her vil mantrække lod om inddelingen af de 16 kvalificerede hold i fire puljer, henholdsvis grupperne A til D.
Lodtrækningen vil formentlig blive fulgt med stor interesse hos det irske lavprisflyselskab Ryanair. Selskabet har netop annonceret åbningen af en rute mellem Malmø-Sturup og den polske by Wroclaw i sommerfartplanen 2012.
Og netop i Wroclaw er deren vissandsynlighed for, at enten Sverige eller Danmark kommer til at spille puljekampe. Dermed har Ryanair lavet en halvgardering.
Fra den 8. til den 17. juni spilles de indledende runder, og i pulje A vil Polen være repræsenteret sammen med tre øvrige hold, hvoraf Danmark eller Sverige kunne være et af disse.
Tre ugentlige afgange til Wroclaw
I givet fald vil Ryanairs kommende rute fra Malmø til Wroclaw blive særdeles populær hos enten danske eller svenske fodboldfans. Den nye rute åbner den 29. marts og vil operere tre gange ugentligt på tirsdage, torsdage og lørdage.
Billetsalget starter den 20. oktober, og billetpriserne ligger fra 239 svenske kroner og opad. Med en så relativ lav introduktionspris vil det således kunne betale sig, at købe flybilletter til de formodede spilledatoer for det danske eller svenske landshold og blot undlade at benytte billetten, såfremt Sverige eller Danmark ikke havner i pulje A.
Spilledagene på Municipal Stadium i Wroclaw er henholdsvis fredag den 8. juni, tirsdag den 12. juni og lørdag den 16. juni.
Fjerde Ryanair-rute fra Malmø
Når det ikke lige handler om fodbold, kan rejsende nyde den smukke by Wroclaw ved foden af Sudeter-bjergene og floden Oder. Byen gennemskæres af mange kanaler og er en særegen by opført på 12 øer, der forbindes af i alt 112 broer. Wroclaw er desuden en kulturby med et stort udvalg af teatre, opera, koncerthus, klubber, museer og kunstgallerier.
Ruten fra Malmø til Wroclaw er den fjerde Ryanair-rute fra den sydsvenske lufthavn. Om nogle uger start en helårsrute til London-Stansted, mens Ryanair i sommertrafikprogrammet betjener Alicante og Málaga fra Malmø-Sturup. Ryanairbenytter Boeing 737-800 fly med i alt 189 sæder.
SAS flyver som eneste selskab fra København til Wroclaw. Der flyves alle ugens dage med undtagelse af lørdag. På hverdage benytte CRJ900 med 88 sæder, mens man om søndagen flyver med et indlejet CRJ200 fly med plads til 50 passagerer.