- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

LOT modtager første Embraer 195-fly

Mandag den 11. april var en særlig dag hos det polske luftfartsselskab LOT. Klokken 12.15 landede selskabets først Embraer 195-fly i Warszawa´s Chopin-lufthavn.

Embraer 195 hedder egentlig Embraer 190-200 i typen, men kaldes dagligt for 195. Flyet er et mellemdistancefly med en rækkevidde på op til 2.600 kilometer. I LOT-versionen er den samlede sædekapacitet på 112 passagerer.

Det er første fly af denne type i LOT-flåden. Allerførste kommercielle flyvning finder sted fredag den 15. april på rute LO231 fra Warszawa til Bruxelles. Herefter vilflyet blive indsat på LOT´s europæiske netværk.

LOT Polish Airlines beskæftiger i alt 29 fly fra den brasilianske flyproducent Embraer fordelt på ti fly af typen Embraer 170, 14 fly af typen Embraer 175 og fem Embraer 145. I løbet af 2011 og 2012 vil LOT få leveret yderligere tre Embraer 175-fly.

LOT flyver to gange dagligt mellem Warszawa og København, men SAS også har to daglige afgange på ruten. Begge selskaber er medlem af Star Alliance og samarbejder i code-share på ruten.