- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

LOT – nu også til Damaskus

Det polske luftfartsselskab LOT åbner den 2. november en direkte rute mellem Warszawa og den syriske hovedstad Damaskus. Der flyves med et 82-sæders Embraer 175-fly.

LOT Polish Airlinesåbner den 2. november endnu en rute til Mellemøsten. Tre gange om ugen vil LOT flyve med et Embraer 175-fly mellem Warszawa og Damaskus.

Den nye rute til Syriens hovedstad kommer kort tid efter, at LOT genåbnede ruten til Beirut. Ruten til Libanon er ifølge LOT blevet en overvældende succes.

På den nye rute til Damaskus vil der være tre ugentligte afgange på henholdsvis, tirsdage, torsdage og søndage. Flyvetiden er beregnet til 3 timer og 40 minutter. Det eren relativ lang flyvning på detlille Embraer 175-fly, der er konfigureret i en all-economy version med 82 sæder.

Damaskus regnes for at være verdens ældste kontinuerligt beboede by. Historien daterer sig helt tilbage til ca. 5.000 år før vores tidsregning.

Ifølge LOT er Damaskus meget populær blandt turister – ikke alene for den særlige atmosfære og rige kultur – men også for sin nærhed til andre fascinerende områder som eksempelvis Tyrkiet.

Fartplanen er som følger:

LO 147 Warszawa – Damaskus. Tirsdag, torsdag, søndag 22:30 03:10
LO 148 Damaskus – Warszawa. Mandag, onsdag, fredag 04:00 07:00

Flyvetiden fra København bliver sammenlagt 5 timer og 50 minutter, hvilket gør LOT-forbindelsen til den hurtigste transfer-forbindelse til Damaskus sammen med ungarske MALEV, der flyver via Budapest.

Syrian Air flyver dog også to gange ugentligt direkte mellem København og Damaskus.

LOT oplyser, at der allerede er åbnet for booking på selskabets hjemmeside eller gennem rejsebureauerne.

Foto: LOT flyver fra 2. november til Damaskus, der er verdens ældste kontinuerligt beboede by.