- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Lufthansa-gruppen forhøjer brændstoftillæg

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa og datterselskaberne Austrian og SWISS har forhøjet brændstoftillægget med virkning fra den 15. december. Dermed vil det omstridte tillæg udgøre op imod 2.000 kroner af prisen for en returbillet til Asien.

Man kunne forledes til at tro, at flyselskaberne indenfor Star Alliance af og til hvisker sammen i krogene og afstemmer pris- og gebyrbetingelser indbyrdes.

Det er under alle omstændigheder påfaldende, at SAS-partneren Lufthansa og samtlige selskaber i den tyske luftfartskoncern med virkning fra den 15. december har valgt at forhøje brændstoftillægget. Det sker kort tid efter, at SAS har meddelt en forhøjelse, der vil ske med virkning fra den 14. december.

Lufthansas øgede brændstoftillæg sker på trods af, at markedsprisen på flybrændstof er faldet med6,1procent indenfor de seneste 30 dage i henhold til IATA Jet Fuel Price Monitor.

“Brændstoftillægget stiger på baggrund af, at priserne på råolie og flybrændstof er gået i vejret i løbet af de seneste uger og vil fortsætte mod et meget højt niveau,“ hedder det i en meddelelse fra Lufthansa.

Op imod 2.000 kroner

Brændstoftillægget forhøjes med 3 euro (22 kroner)per strækning på tyske indenrigsruter samt på de europæiske ruter, herunder også ruterne mellem Tyskland og Skandinavien.

På ruterne til Mellemøsten og Afrika stiger brændstoftillægget med 5euro (37 kroner)per enkeltrejse, mens de interkontinentale flybilletter vil få lagt 10 euro (74 kroner)oveni billetprisen for hver oversøisk strækning.

Dermed bliver brændstoftillægget i alt 39 euro indenfor Europa, 110 euro til Mellemøsten og Afrika,120 eurotil Nordamerika og Indien samt 130 euro til Sydamerika og Asien. En returbillet til Asien vil således have et brændstoftillæg på 1.940 kronersom en del afbilletprisen.

Lufthansa gør dog opmærksom på, atder også er indholdt 8 euro (60 kroner)i sikkerhedsomkostninger i det brændstoftillæg, man ser indeholdt i flybillettens pris med kode-betegnelsen “YQ“.

Læs også:

Øget brændstoftillæg trods lavere oliepriser