- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Lufthansa lukker rute til Calgary

Lørdag den 4. februar 2012 flyver Lufthansa for sidste gang mellem Frankfurt og Calgary. Det tyske luftfartsselskab har valgt at lukke ruten til den canadiske storby midt i vintertrafikprogrammet.

Den 14. april 2008 åbnede Lufthansa en direkte flyrutefra Frankfurt tilCalgary, der ligger i den sydlige del af Canada´s Alberta-provins for foden af Rocky Mountains.

Ruten blev oprindeligt åbnet med daglig Airbus A330-300 betjening, men i øjeblikket flyves kun fem gange ugentligt. Og den 5. februar 2012 er det definitivt slut, idet Lufthansa har valgt at lukke ruten midt i vintertrafikprogrammet.

Dermed bliver Star Alliance-partneren Air Canada alene om at betjene ruten mellem Frankfurt og Calgary. Det sker med en daglig afgang opereret med Boeing 767-300 kapacitet, men i codeshare med Lufthansa.

Lufthansa har dog ikke helt opgivet det canadiske marked. Således vil selskabet stadig operere daglige ruter fra Frankfurttil Toronto og Vancouver samt fra München til Montreal.

Konkurrence fra Condor

Rutelukningen skal blandt andet ses i lyset af, at det Thomas Cook-ejede flyselskab Condor den 24. juni åbnede to ugentlige afgange mellem Frankfurt og Calgary. Condor betjener dog ikke ruten i vinterhalvåret og har indtil videre kun lagt en ugentlig afgang op for sommeren 2012.

Udover at være et knudepunkt for den petrokemiske industri er Calgary også en stor turistdestination, idet byen er porten til Banff og andre skisportsdestinationer i Rocky Mountains, eksempelvis Lake Louise og Sunshine Village. Herudover er Calgary kendt for sin cowboy og western-kultur, der tiltrækker mange interesserede fra hele verden.

Med Lufthansas rutelukning vil der fremover kun være direkte fly fra Europatil Calgary fra Frankfurt (Condor og Air Canada), Amsterdam (KLM og Air Canada), London-Gatwick (Air Transat) og London-Heathrow (British Airways og Air Canada).