- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Lufthansa sætter passagerrekord i Norden

I 2010 transporterede Lufthansa 3,1 millioner passagerer på selskabets ruter mellem Tyskland og Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvilket er rekord. Mere end 500.000 af disse passagerer rejste til og fra Danmark, som er et af Lufthansas mest lovende markeder i Nordeuropa.

Timingen var forbløffende præcis, da Lufthansa havde valgt onsdag den 9. februar til at udsende en pressemeddelelse om selskabets rekordår på det nordiske marked. Blot få timer inden havde SAS annonceret endnu et milliardunderskud, der på sigt kan gøre det fællesskandinaviske luftfartsselskab endnu mere potentielt til integration i Lufthansa-familien.

Lufthansa lader til allerede at have fået solidt fodfæste på det nordiske marked, der omfatter Danmark, Sverige, Norge og Finland. Flere end 3,1 milioner passagerer fløj til og fra Norden i 2010. Det er førstegang nogensinde, at Lufthansa, der er Europas største luftfartsselskab, passerer den magiske grænse på 3 millioner passagereri Norden. Mere end 500.000 af disse passagerer rejste til og fra Danmark, der et af Lufthansas mest lovende markeder i Nordeuropa.

“Den skandinaviske trafikvækst har klart overgået vores globale stigningsidste år. Vi vil arbejde hårdt for at holde denne tendens i 2011 “, siger Harro Julius Petersen, der er Lufthansa´s General Manager for Skandinavien, Finland og de baltiske lande.

Samlet transporterede Lufthansa globalt58,9 mio passagerer i 2010, hvilket afspejler en stigning på 5,9 procent i forhold til 2009. Rekorden på 3,1 mio passagerer i Norden repræsenterer en vækst på 7,1 procent i forhold til 2009. Alt i alt udgør passagerer fra Skandinavien og Finland samlet 5,3 procent af Lufthansas globale passagertal – det fjerde største marked efter Tyskland, USA og Italien.

“I 2010 kunne vi øge antallet af passagerer i alle segmenter i Danmark, ikke kun på direkte fly til Tyskland, men i særdeleshed også på europæiske og oversøiske flyvninger. Især Asien og Nordamerika har været meget populære hos vore skandinaviske passagerer,“ tilføjer John Nielsen, Country Manager for Danmark.

Lufthansas belægningprocent i Danmark nåede sidste sommer et højdepunkt på 83%, hvilket har fåetdet tyske luftfartsselskabtil at øgeantallet af afgangemellem Danmark og Tyskland. Således vil Lufthansa fra slutningen af marts måned flyvefire gange om dagen fra Billundtil Frankfurt. Den ekstra daglige frekvens øger kapaciteten på ruten med mere end 30 procent.

Lufthansa øgede også i 2010kapaciteten fraKøbenhavns Lufthavnved at indsætte større fly. Der flyves fire gange dagligt fra København til Frankfurt og tre gange dagligt til München.

Fra København, Billund og Esbjerg tilbyder flyselskaberne i Lufthansa-koncernen (Lufthansa, Austrian Airlines, SWISS, Brussels Airlines og BMI British Midland International) mere end 200 non-stop flyvninger om ugen fra Danmark til Frankfurt, München, Wien, Zürich, Bruxelles og Aberdeen.

Foto: Country Manager John Nielsen står i spidsen for det danske marked, der er et af de mest lovende for Lufthansa i Nordeuropa.