- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Lukker og slukker til Saudi Arabien

Lufthansa-selskaberne Austrian og SWISS lukker ruterne til Riyadh og Jeddah indenfor de kommende måneder.

Et af de bedste eksempler på ruteoptimering hos de store mega-carriers kommer fra Lufthansa-gruppen, hvor datterselskaberne Austrian og SWISS næsten samstemmende har meddelt lukning af selskabernes ruter til Saudi Arabien.

Den arabiske drøm slutter for Austrian, når selskabet den 18. december flyver sidste afgang på forbindelsen Wien – Riyadh – Jeddah, der har været trafikeret tre gange ugentligt. Men lukningen forsvinder den direkte trafik mellem Østrig og Saudi Arabien, idet Saudi Arabian Airlines også lukker sin rute til Wien med sidste afgang den 30. december.

Saudi Arabia

Austrian og SWISS lukker ruterne til Saudi Arabien

SWISS venter derimod til 1. februar med at lukke selskabets fire ugentlige afgange på ruten Zürich – Riyadh – Jeddah.

Begge selskaber vil dog tilbyde codeshare på Lufthansa daglige non-stop flyvninger fra Frankfurt til henholdsvis Riyadh og Jeddah.

Eksemplet i denne artikel kunne også være en indikator af, hvordan SAS-rutenettet kunne risikere at udvikle sig under et muligt Lufthansa-ejerskab, hvor Lufthansas tyske hub styrkes på bekostning at direkte ruter fra de indlemmede selskaber.