- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Malaysia Airlines vælger oneworld fremfor SkyTeam

Malaysia Airlines søger optagelse i Oneworld alliancen. Sidste år indgik selskabet ellers en tæt samarbejdsaftale med KLM, der er en del af SkyTeam alliancen. Oneworld udbygger dermed sin stærke position i Asia-Pacific-området.

For blot seks måneder siden indgik Malaysia Airlines en partnerskabsaftale med hollandske KLM. Da aftalen blev offentliggjort i december 2010 blev det set som en klar indikation af, at Malaysia Airlines med tiden kunne blive optaget i SkyTeam alliancen, hvor KLM er medlem.

Det var derfor en overraskelse, at Malaysia Airlines nu har valgt en anden alliance.

Flyselskabet med verdens bedste Economy Class har nemlig besluttet at søge optagelse i oneworld alliancen.

Dermed skal Malaysia Airlines fremover flyve i samme alliance somblandt andet American Airlines, British Airways, Cathay Pacific, Finnair, Iberia, Japan Airlines, Qantas, S7 Airlines og snart ogsåairberlin og Kingfisher Airlines.

Malaysia Airlines ventes at begynde flyvninger for oneworld alliancen allerede i 2012.

“I lyset af det øgede fokus blandt verdens luftfartsselskaber på alliancer, har vi nøje analyseret de muligheder, der var for Malaysia Airlines. Tiden er nu helt rigtig for vore selskab til at indgå i en global alliance, og her er Oneworldoplagt den bedste mulighed for os,“ forklarer koncerhchef og CEO hos Malaysia Airlines,Azmil Zahruddin.

For Oneworld er det endnu en fjer i hatten for alliancens stærke position i området Asia-Pacific.

“Oneworld omfatter i forvejen fire af de bedste luftfartsselskaber i Asia-Pacific, herunder det kommende medlemKingfisher Airlines. Tilføjelsen af endnu et ledende asiatisk luftfartsselskab i skikkelse af Malaysia Airlines, øger vores tilstedeværelse og service markant i verdens hurtigst voksendeområde forluftfart,“ forklarer CEO for Oneworld, Bruce Ashby.

I forvejen har Malaysia Airlines codeshare-aftaler med Oneworld-medlemmerneCathay Pacific Airways og Royal Jordanian, og skal nu udbygge samarbejdet med de øvrige alliancemedlemmer.

Malaysia Airlines har en flåde på over 125 fly og flyver til 100 destinationer i 30 lande.

Mens Malaysia Airlines altså valgte Oneworld er endnu en alliance-ansøning på vej. Det er kinesiske Xiamen Airlines, der forventes inden længe at søge optagelse i SkyTeam alliancen.