- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Marginal forbedring af SAS-regnskabet i vente

Når SAS i morgen løfter sløret for det forkortede 10 måneders årsregnskab, vil selskabet formentlig levere et marginalt bedre resultat end forventet på grund af en positiv udvikling i oktober måneds indtjening.

For fire uger siden offentliggjorde SAS-ledelsen den såkaldte 4XNG-plan, der skulle bringe SAS sikkert ind i fremtiden og således styreuden om en truende konkurs, som efter ledelsen opfattelse var konsekvensen af en manglende opbakning til den omfattende spare- og rationaliseringsplan.

Nu er der gået fire uger, og spareplanen er forhandlet på plads og godkendt af selskabets bestyrelse samthovedaktionærer og banker.

I morgen kl. 08.00 vil SAS således offentliggøre resultatet af 10 måneders drift i 2012. SAS har nemlig valgt at omlægge regnskabsåret, der fremover går fra 1. november til 31. oktober.Det var oprindeligt en manøvre, der skulle udskyde tidspunktet for optagelseaf pensionsforpligtelserne i regnskabet, hvilket først skal ske for det regnskabsår, derpåbegyndes den 1. november 2013.

Da SAS allerede har offentliggjort en kvartalsrapport forårets tredje kvartal, er det således blot oktober måned, derkan gemme sig overraskelser i, når regnskabes offentliggøres onsdag morgen.

Aktieanalyseafdelingen i Sydbank, der følger SAS-aktien tæt, forventer et underskud før skat på omkring 992 mio. svenske kroner. Dette er lidt bedre end forventet for få uger sidenog bygger på informationen omudviklingeni den såkaldte yield, der i oktober månedvar 3,1 procent højere endåret før. Det er ganske positivt, da SAS gennem lang tid har oplevet et markant pres på yield´en og dermed også indtjeningen.

Overskud i 2012/13
Ellers retter opmærksomheden sigmod SAS-ledelsens forventninger tilregnskabsåret 2012/13. Ifølge Sydbank kommer der ingen konkret prognose fra SAS, men måske blot en kommentar om,at der vilkomme et overskud før restruktureringsomkostninger. Sydbank estimerer et overskud før skat i 2012/13 tilomkring 527 mio. kroner.

Den første måned i det nye regnskabsår er november. SAS vil formentlig være bagud på point, når resultatet for første kvartal af det nye regnskabsår skal offentliggøres. For det første er det lavsæson, men dernæst er SAS-kriseugen fra 12. til 19. november inkluderet heri. En uge, hvor kunderne ikke vidste om SAS ville leve eller dø, hvilket påvirkede nybestilinger samt medførte et passagertab, da mange valgte at booke om til andre flyselskaber.

SAS har ikke ønsket at oplyse, hvor mange passagerer, man mistede i kriseugen.

“Vi har mistet mindre end forventet. Det viste sig, at vi har et meget loyalt kundesegment,“ er kommentaren fra pressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS i Danmark.

Spænding om frasalgsplaner
Når 10-måneders rapporten præsenteres på onsdag vil der givetvis være uddybende informationer om fremdriften i frasalgsplanerne, der først og fremmest omfatter det norske regionale flyselskab Widerøe samt SAS Ground Handling.

Herudover forventes der også at komme en status på udviklingen i frasalget af ejendomme samt flymotorer, der eren del afden samlede salgsliste, der skal indbringe et samlet provenu på 2,6 mia. kroner.

SAS har tidligere meddelt, atman er så langt i processen med at findeen køber til SAS Ground Handling, at et egentlig’due diligence’ forløb, hvor regnskabsbøgerne bliver åbnet for en mulig køber, er i gang.