- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

‘Mayday’ fra Qatar-fly, der var løbet tør for brændstof

Et stort 335-sæders Boeing 777-300 passagerfly fra Qatar Airways måtte den 13. august udsende “Mayday“, da flyet var ved at løbe tør for brændstof, mens det cirklede over Shanghai Pudong-lufthavnen. I stedet blev flyet dirigeret til Hongqiao-lufthavnen, men et kinesisk indenrigsfly ignorerede flyveledernes prioritering af QR-flyet.

Et Qatar Airways-fly rute QR888 fra Doha til Shanghai måtte den 13. august udsende “Mayday“ for at kunne få en prioriteret landing, idet flyet var ved at løbe tør for brændstof. Men trods den prioriterede landingstilladelse var det alligevel ved at gå galt, idet et fly fra det kinesiske indenrigsselskab Juneyao Airlines ignorerede flyvledernes prioritering.

QR888 flyet fra Qatar Airways var på grund af de lokale vejrforholdi en såkaldt holding-position under anflyvningen til Shanghai´s Pudong Airport. Da flyets brændstoftanke var ved at være ned på et faretruende lavt niveau, valgte besætningen at forsøge landing i Hongqiao-lufthavnen ved Shanghai i stedet.

På dette tidspunkt var der angiveligt 5.000 liter brændstof tilbage i flyets tanke, hvilket skal ses i forhold til et forbrug på 150 liter per minut i en holding-position. Dermed var der såledesblot 30 minutter tilbage, førend flyet ikke havde mere brændstof til rådighed.

I forbindelse med anflyvningen til Hongqiao-lufthavnen, hvor Qatar Airways-flyetblev prioriteret, fik et ankommendekinesisk Airbus A320-200indenrigsfly fra Juneyao Airlinesbesked om at afbryde dette flysanflyvning. Dette skulle nemliggive plads for Qatar Airways-flyet, der havde en såkalt “Emergency“ prioritet. Men besætningen fra Juneyao ignorerede angiveligt flyveledernes instrukser og fortsatte landingsforløbet, hvilket betød, at flyvelederne måtte forsinke Qatar-flyet.

Herefter udsendte Qatar-besætningen “Mayday“ signalet og flyet landede sikkert i Hongqiao Airport umiddelbart efter det kinesiske indenrigsfly.Boeing 777-300 flyet fra Qatar Airways fløj ni timer senere til Hongqiao-lufthavnen, hvorfra det kunne tage passagerer ombord og foretage returflyvningen til Doha.

Det viste sig sidenhen, at det kinesiske indenrigsfly også var lavt på brændstof, idet der angiveligt kun var 2.900 liter tilbage i tankene på dette fly.

De civile luftfartsmyndigheder i Kina, CAAC, undersøger nu sagen og har foreløbig annonceret, at “bekræftede brud på reglerne vil blive taget alvorligt og vil blivehåndteret ifølge lovgivningen.“