- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ni fly lettede fra lukket startbane

Den hollandske havarikommission undersøger i øjeblikket en hændelse fra den 16. juni, hvor i alt ni fly i løbet af 20 minutter lettede fra en lukket startbane i Amsterdams Schipol-lufthavn. Kontroltårnet havde ved en fejl givet tilladelse til start på banen.

Den 16. juni kl. 17.30 blev Schipol lufthavnens bane 18L – også kendt som Aalsmeerbaan – lukket for flytrafik. Anledningen varreparationsarbejder, der betød, at lastbiler lejlighedsvis havde brug for at krydse banen.

Da bane 18L blev lukket for for flytrafik, blev kontrollen samtidigt overgivet fra flyvelederkontrollen Netherland’s Luchtverkeersleiding (LVNL) til lufthavnens egen myndighed. Det betød, at trafikken på jorden med andre køretøjer frit kunne gå på tværs af banen uden at der skulleanmodes om tilladelse hertil.

Banen var endnu ikke blev åbnet for flytrafik, da en flyveleder i kontroltårnet mellem kl. 20.20 og 20.40 gav i alt ni fly tilladelse til at benytte banen til starter, og fejlen blev først opdaget, da lufthavnens myndigheder reelt afleverede afleverede kontrollen over banen tilbage til flyvelederne.

I mellemtiden havdei alt ni fly benyttet startbanen, heriblandt fly fra Alitalia,Air France, KLM og Royal Air Maroc.

Alvorlig sag
Sagen betragtes med stor alvor af den hollandske havarikommission, selvom flyvelederkontrollen LVNL forsøger at nedtone begivenheden. LVNL hæfter sig ved, at alle ni fly gennemførte deres starter uden forstyrrelser i klart vejr og med en startbane med fuld sigtbarhed. Herudover forklares det, at kontroltårnet havde fuldt udsigt over startbanen og kunne have grebet ind, såfremt andre køretøjer var på vej til at krydse startbanen.

Amsterdam Schipol Airport har i altseks baner. Det årlige vedligeholdelsesarbejde, der omfatter test af belysning, udbedring af revner i asfalten samt overflademålingerfinder sted i juni samt i september og oktober. De seks baner har en samlet længde på 19,5 kilometer, så der forestår et omfattende arejde.

Zwanenburgbaan har netop gennemgået det årlige eftersyn sammen med Buitenveldertbaan.

Fra den 25. til 30. juni kommer turen til den korte Oostbaan, mens Aalsmeerbaan er lukket fra 3. til 16. september og Kaagbaan fra 1. til 5. otkober. Der forlyder intet om, hvornår Polderbaan, den senest anlagte startbane, der ligger i 15 minutters taxi-afstand fra terminalen, skal gennemgå et eftersyn.

Når disse banelukninger finder sted må man blot håbe, at lufthavnsmyndighderne og flvelederkontrollen ikke geråder sig ud i flere misforståelser.