- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Norwegian har fået første fly med Dreamliner-interiør

I sidste uge hentede Norwegians topchef Bjørn Kjos selskabets første Dreamliner-interiør fly hjem fra USA. Sammen med FlyDubai, Continental, Malaysia Airlines, TUI Airlines, GOL Airlines og Lion Air er Norweigan blandt de første selskaber, der tager Boeing SKY-produktet i brug.

Fredag den 10. december modtog det norske lavprisflyselskab Norwegian selskabets første fly med det særlige Dreamliner-interiør kaldet Boeing SKY. Der er tale om flytypen Boeing 737-800 NG, der fremover vil danne enhedsflåde for Norwegian.

Sammen med FlyDubai, Continental, Malaysia Airlines, TUI Airlines, GOL Airlines og Lion Air vil Norwegian være blandt de første i verden, der kan præsentere det nye interiør. BoeingSKY er bl.a. kendtegnet ved større vinduer, mere runde og bløde kurver i kabinen, hvilket giver en følelse af større rummelighed. Herudover har kabinelyset i loftet en særlig himmelblå farve.

Ifølge Norwegian vil det nye interiør give passagererne en betydeligt bedre rejseoplevelse og vil blive monteret i samtlige 59 fly, som leveres fra og med december 2010. Det første fly med Boeing SKY-interiør har fået Fridtjof Nansen portrætteret som halehelt. Allerede den 22. december får det norske lavprisflyselskableveret endnu et fly fra samlefabrikken i Renton ved Seattle.

”Passagererne vil med den nye kabine få en helt ny og bedre rejseoplevelse. Tidligere har vi skiftet til nye sæder med ny udformning for at give kunderne bedre benplads. Nu tager vi endnu et betydeligt skridt fremad for at gøre rejsen mere behagelig for vores passagerer, og det ser vi også som et konkurrencefortrin. Jeg er sikker på, at øget komfort og nye fly, kombineret med vores lave priser vil blive godt modtaget hos kunderne og bidrage til, at endnu flere vælger Norwegian,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

Norwegians leverancer af nye flyvil alle fremovervære indrettetmed Boeing SKY-interiør. Det vil betyde i alt 15 fly næste år, 12 fly i 2012, 10 i 2013 og igen 11 i 2014 leveres i Boeing SKY-konceptet. I 2015 og 2016 leveres henholdsvis 5 og 4 fly til Norwegian, der er de sidste i rækken af den nuværende ordre.

Foto: Norwegians kommende 59 fly fra Boeing vil være indrettet med det særlige Dreamliner-interiør kaldet Boeing SKY.