- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Norwegian klar til langdistanceruter

Det norske lavprisflyselskab Norwegian har valgt den nye Boeing 787-8 Dreamliner til selskabets interkontinentale satsning. Mandag kunne selskabet underskrive en hensigtserklæring med leasingselskabet ILFC om leje af de første to Dreamliner-fly, mens Norwegian stadig afsøger markedet for yderligere 4 - 6 fly af samme type.

Nu har der været snakket længe nok. Tiden er ved at være inde til handling, hvilket Norwegians koncernchef Bjørn Kjos netop har bevist ved at underskrive en hensigtserklæring om at leje to splinternye Boeing 787-8 Dreamliner-fly fra det amerikanske leasingsselskab ILFC.

Det norske lapvrisflyselskab har dermed valgt denne flytype til den kommende langdistancesatsning. Det er i høj grad et fly, der er tilpasset fremtidens krav til passagerkomfort og miljø.

Flyenen forventes leveret i efteråret 2012, men der arbejdes i øjeblikket på at sikre ydeligere leverancer. Norwegian oplyser således, at selskabet er i afsluttende forhandlinger om yderligere 4 – 6 fly af samme type.

“Dette er en vigtig milepæl for os, idet vi nu har taget et valg med hensyn til flytype.Dreamliner er et fly for fremtiden, med enhøj passagerkomfort og lave driftsudgifter. Lavt brændstofforbrug betyder også, at flytypen uden tvivl er den mest miljøvenlige, som vi kunne vælge,“ siger koncernchef Bjørn Kjos fra Norwegian.

Bjørn Kjos understreger, at selvom de bestilte Dreamliners ikke leveres før i efteråret 2012, vil selskabet stadig arbejde videre med at etablere langdistanceruter i 2011. Den norske flychef ser muligheder i korte leasingaftaler i en overgangsperiode.

Ifølge Norwegian har Dreamlineren en størrelse som passer perfekt til skandinaviske forhold. Kombineret med længere rækkevidde og betydeligt lavere driftsomkosntinger åbner det mulighed for at etablere direkte ruter til andre kontinenter. De første ruter vil være New York og Bangkok.

Aftalen om leje af de to Dreamliners går over 12 år. IFLC (International Lease Finance Corporation) er et af verdens største leasingselskaber med mere end 1.000 fly og er baseret i Californien. ILFC har allerede en totalordre på 74 Dreamliners. I forvejen har Norwegian er samarbejde med ILFC, hvorfra selskabet har leaset fire Boeing 737-fly.

Foto: Norwegian får i efteråret 2012 leveret to spritnye Boeing 787-8 Dreamliner fly. (Foto: Norwegian)