- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ny flyrute bliver verdens længste

Singapore Airlines genoptager ruten fra Singapore til New York-Newark, og denne gang bliver det med en helt ny flytype.

Singapore Airlines sætter sig til efteråret igen sætte sig på tronen som selskabet med verdens længste flyrute. Det sker, når det asiatiske selskab 11. oktober genåbner nonstop-ruten fra Singapore til New York-Newark med en afstand på 16.700 km (9.000 nautiske mil) og en flyvetid på op til 18 timer og 45 minutter.

Singapore Airlines fløj på samme rute fra 2004 til 2013, hvor selskabet benyttede en Airbus A340-500 til at tilbagelægge den lange rute. Denne gang vil selskabet benytte den nye Airbus A350-900ULR (ultra long range, red.), som Singapore Airlines er lanceringskunde på.

Singapore Airlines modtager sin første A350-900ULR i september og forventer inden årets udgang at få leveret de resterende seks fly af typen, som selskabet har ordre på hos Airbus-fabrikkerne. De syv fly får en to-klasse konfiguration med 67 Business Class-sæder og 94 sæder på Premium Economy Class.

Daglig forbindelse fra 18. oktober
Den nye rute vil i begyndelsen blive serviceret tre gange om ugen – mandag, torsdag og lørdag – men allerede 18. oktober overgår Singapore Airlines til daglig drift på ruten efter indsættelse af endnu en A350-900ULR.

“Singapore Airlines har altid været stolt af at skubbe grænserne for at give vores kunder den bedst mulige rejsekomfort, og vi er glade for at være førende med disse nye non-stop-flyvninger ved hjælp af den nyeste teknologi, den ultra-langtrækkende Airbus A350-900ULR,” siger selskabets administrerende direktør, Goh Choon Phong.

Singapore Airlines har i øjeblikket 21 A350-900-fly i sin flåde og ordrer på yderligere 46 A350-900, heraf de syv fly af URL-typen med ekstra lang rækkevidde. Singapore Airlines har også planer om at benytte A350-900ULR-flyene på en ny rute mellem Singapore og Los Angeles. Detaljerne om denne rute vil blive annonceret på et senere tidspunkt, oplyser selskabet.

Singapore Airlines betjener i øjeblikket New York-JFK dagligt via Frankfurt, og selskabets andre amerikanske destinationer omfatter Houston (fem gange ugentligt via Manchester), Los Angeles (dagligt via Seoul og dagligt via Tokyo) samt San Francisco (daglig non-stop fra Singapore samt dagligt via Hongkong).

Længere end Qatar- og Quantas-ruter
I øjeblikket er verdens længste kommercielle flyrute Qatar Airways-ruten fra Doha til Auckland med en afstand på 14.536 kilometer og en flyvetid på 16 timer og 30 minutter med en Boeing 777-300ER.

På andenpladsen kommer den nye Qantas Airways-rute fra Perth i det vestlige Australien London-Heathrow med en afstand på 14.499 kilometer og en flyvetid på 17 timer og 20 minutter i en Boeing 787-9 Dreamliner.

Herefter kommer på tredjepladsen Emirates-ruten fra Dubai til Auckland med 14.202 kilometer og en flyvetid på 16 timer og 45 minutter i en Airbus A380-800.

Relaterede artikler:

Verdens længste flyrute blev indviet

Verdens længste flyrute kan genopstå

Første Boeing 787-10 til Singapore Airlines