- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ny København-Marseille rute del af Air France-storoffensiv

Det franske luftfartsselskab Air France kunne mandag løfte sløret for en storoffensiv, der i første omgang omfatter 13 nye ruter fra Marseille og en forventing om 1,3 millioner ekstra passagerer. Københavns Lufthavn er blandt de 13 nye destinationer fra Frankrigs næststørste by.

Det er intet mindre end en stor-offensiv, der mandag blev afsløret af det franske luftfartsselskab Air France.

Offensiven indledes den 2. oktober, hvor Air France viletablere 13 nye ruter fra Marseille til en række destinationer i Frankrig, Europa og Mellemøsten/Nordafrika.

En af de europæiske destinationer, der er omfattet af stor-offensiven er Københavns Lufthavn, der vil få to ugentlige afgange til Marseille efter følgende fartplan:

AF4322 MRS0600 – 0830CPH 319 7
AF4322 MRS1325 – 1555CPH 319 6

AF4323 CPH0905 – 1130MRS 319 7
AF4323 CPH1630 – 1855MRS 319 6

Der bliver således tale om en eftermiddagsafgang lørdag fra København samt en morgenafgang om søndagen.

Der flyves med Airbus A319-fly, der er indrettet i en all-economy version med 142 sæder.

De øvrige destinationer, der etableres fra Marseille den 2. oktober er Basel-Mulhouse, Biarritz og Brest i Franfkrig. I den øvrige del af Europa er de nye destinationer Athen, Düsseldorf, Eindhoven, Milano-Malpensa, Moskva og Prag. Til Mellemøsten og Nordafrika åbnes ruter til Beirut, Istanbul og Casablanca.

Marseille-satsningen er kun første del af en langsigtet strategi, der indebærer udvidelsen af sædekapaciteten med op til 30 % ved etablering af i alt 54 nye non-stop ruter fra Marseille, Touluse, Nice og Bordeaux. Det er de største byer i Europa, Middelhavsområdet samt Frankrig, der er omfattet af den langsigtede satsning.

“Med dette nye projekt, der involverer samtlige vore ansatte i Frankrig, Europa og Middelhavsområdet, vil Air France etablere en positiv cirkel, der vil skabe lønsom vækst for mellemdistanceruterne samtidig med, at kunderne får mere attraktive priser og vi sikrer vores beskæftigelse fremadrettet,“ udtalerPierre-Henri Gourgeon,koncernchef hos Air France KLM, i forbindelse med meddelelsen om de nye offensive planer.