- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Nye tillægsydelser på vej fra SAS

En del af den ny 4Excellence strategi hos SAS handler om at øge indtægterne gennem salg af flere nye tillægsydelser. SAS-koncernchef Rickard Gustafson nævner opgradering og adgang til lounge som konkrete områder, hvor SAS-kunderne i fremtiden vil kunne betale et tillæg for at få adgang til disse ydelser, hvis de ikke er inkluderet i billettens pris.

SAS har tidligere været kendt som selskabet, der markedsførte sig med “nul gebyrer“. På det seneste er dette budskab fjernet fra selskabets annoncer og er i stedet erstattet med “23 kg bagage uden gebyr“ samt “Nul kreditkortgebyr“.

Dermed er der lagt op til, at SAS på flere områder kan opkræve et tillæg eller gebyr oveni den aktuelle billetpris uden at være i konflikt med markedsføringens hovedbudskab.Og det er netop, hvad selskabet ønsker at gøre. Det bekræftede SAS-koncernchef Rickard Gustafson i forbindelse med sidste uges offentliggørelse af den nye 4Excellence strategi.

Et af de firenye Excellence-områder hedder “Commercial“. Et element heri er, at SAS fremover i større grad skal fokusere på “ancillary revenues“, hvilket dækker over supplerende indtægter, der er uafhængig af billetten.

“Det bliver vores opgave at finde andre indtægtsstrømme. Det betyder ikke, at vi skal dele vore priser op i en række komponenter, tværtimod. Men vi skal identificere, hvad vi har af merværdi, som vi også kan sælge,“ sagde Rickard Gustafson i forbindelse med præsentationen af den nye strategi.

“Jeg tænker eksempelvis påbetaling for adgangtil lounge, og betaling for opgradering til en højere serviceklasse.“

I dag har EuroBonus Guld-medlemmer på alle billettyper med SAS adgang til SAS Scandinavian Lounges i afrejselufthavnen. SAS Business Lounges er derimod åbne for alle rejsende på Business Class med SAS samt EuroBonus Guld-medlemmer på alle billettyper.

Hos SAS findes der i dag også tre serviceklasser, henholdsvis Economy, Economy Extra og Business.

SAS vil endnu ikke løfte sløret for de kommende tiltag omkring de nye betalingsbare tillægsydelser. Men det vil ikke være utænkeligt, at rejsende på Economy Extraengang i nær fremtidvil kunne købe sig adgang til SAS Business Lounge som en del af det nye koncept og måske også vil kunne betale for opgradering til Business Class.