- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Nye visumregler til Kina for svenske statsborgere

Hvert år rejser et stort antal danskere og sydsvenskere direkte fra Københavns Lufthavn til Kinas hovedstad Beijing. Fra den 31. marts øges mulighederne yderligere med etableringen af den direkte SAS-rute til Shanghai.

Mens rejsemulighederne øges, bliver det til gengæld mere besværligt at søge om visum til Kina, hvis man er i besiddelse af et svensk pas.

Den kinesiske ambassade i Stockholm harfor få dage sidenmeddelt, at der vil være nye visumregler for svenske statsborgere fra 1. januar 2012. Med de nye regler vil der ske en slags harmonisering med andre lande, der har tilsvarende regler i dag.

Invitation eller kopi af rejsedokumenter

Hvis en svensk statsborger fremover skal ansøge om et besøgs- og turistvisum (L-visa), skal der kunne fremvises en invitation fra enten enven ellerslægtning i Kina eller fra et kinesisk rejsebureau.

Såfremt det er en personlig invitation, skal der fremgå den aktuelle relation med den inviterende part, formålet med rejsen samt præcise kontaktinformationer og en underskrift fra værten i Kina.

Hvis det er en kinesisk virksomhed eller rejsebureau der inviterer, skal der også anføres formålet med rejse, præcise kontaktinformationer, stempel samt underskrift fra den ansvarlige i virksomheden.

Er man som svensk statsborger ikke i besiddelse af en invitation, skal der til Chinese Visa Application Service Center fremsendes personbevis fra Skatteverket, kopi af rejseplan, kopi af returbillet med fly samt dokumentation for hotelbookinger.

Det vil dog stadig være et krav for at opnå visum til Kina, at passet har en længere gyldighedsdato end 6 måneder. Et turistvisum har sædvanligvis en gyldighedsperiode på 30 dage, men kan søges op til ialt 90 dage.