- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Nyt kinesisk selskab på vej i Star Alliance

Star Alliance med blandt andre SAS og Lufthansa kan være på vej med en udvidelse i Kina. Det er Air China-datterselskabet Shenzhen Airlines, der kædes sammen med Star Alliance. En optagelse vil styrke alliancen på det hastigt voksende kinesiske marked.

Luftfartsalliancen Star Alliance kan værepå vej til at få et nyt medlem, der vil styrke samarbejdet på det hastigt voksende kinesiske marked.

Det erAir China, der ventes at kræve, at datterselskabetShenzhen Airlines også indgår i Star Alliance. Det skriverAir Transport World.

Ifølge oplysningerne er Star Alliance dog fortsat ved at vurdere selskabets potentielle medlemskab, og der er endnu ingen formel aftale eller tidsplan.

Air China gik oprindeligt ind i Star Alliance i 2007 på samme tid som Shanghai Airlines, men sidstnævnte forlod Star Alliance i oktober 2010 efter en fusion med China Eastern Airlines.

Efter Shanghai Airlines´ exitfik Star Alliance reduceret sit netværk i Kina, og derfor har man angiveligt søgt efter erstatninger.

Air Chinahar siden marts 2010 ejet 51 % af Shenzhen Airlines, der især flyver kinesiske indenrigsruter. Shenzhen Airlines flyver dog også fire internationale ruter fra Shenzhen til Ho Chi Minh, Seoul, Osaka og Kuala Lumpur.

Star Alliance blev skabt i1997 af SAS,Air Canada, Lufthansa, Thai og United og er i dag verdens største luftfartsalliance. Det er normalt de førende regionale og lokale selskaber, der indgår i Star Alliance, men netop på det hastigt voksende kinesiske marked kom alliancen under pres da Shanghai Airlines fusionerede med China Eastern Airlines og flyttede til konkurrenten SkyTeam.

Shenzhen Airlines har i dag 99 fly fordelt på fem Airbus A319, 38 A320 og 56 Boeing 737. Indgår selskabet i Star Alliance vil det styrke samarbejdet på de kinesiske ruter.