Cimber Sterling introducerer i dag et nyt priskoncept. Fremover vil alle billetter kunne ændres - enten gratis eller mod betaling.
Prisstrukturen hos Cimber Sterling gøres mere enkel, når selskabet i dag introducerer et nyt priskoncept. Fremover vil der kun være 3 priskategorier mod hidtil 4 kategorier.
Det er den restriktive “Saver“ billettype, der tages ud af priskonceptet. Samtidig gøres billetterne mere fleksible idet forsalgsreglen (2 eller 7 dages) fjernes, hvor denne stadig findes. Herudover vil det fremover være muligt at ændre alle billettyper før afrejsen. Det vil koste 400 kr. at ændre en “Saver Flex“ før afrejse, mens det vil være gratis på “Flex“ og “Full Flex“ billetyperne.
Efter at udrejsen er foretaget, er det dog kun muligt at ændre “Full Flex“ billetterne.
Saver Flex | Flex | Full Flex | |
Ændring FØR udrejse | 400,- | Gratis | Gratis |
Ændring EFTER udrejse | Nej | 400,- | Gratis |
Refundering FØR udrejse | Nej | 400,- | Gratis |
Refundering EFTER udrejse | Nej | Nej | Gratis |
Børnerabat 2-12 år | 25% | 25% | 25% |
Spædbørn 0-1 år Indenrigs | 150,- | 150,- | 150,- |
Spædbørn 0-1 år Udenrigs | 300,- | 300,- | 300,- |
Uledsagede børn 5-15 år | Fuld pris + 100,- | Fuld pris | Fuld pris |
Bagage | 1 stk – 20 kg | 1 stk – 20 kg | 1 stk – 30 kg |
Overvægt/kilo | 10 EUR | 10 EUR | 10 EUR |
Håndbagage | 8 kg | 8 kg | 8 kg |
Håndbagage max mål cm | 50*40*25 | 50*40*25 | 50*40*25 |
En anden vigtig regel er, at allepristyper fremover omfattes af 72-timers ticketing-reglen. Det betyder, at billetten skal være udstedt senest 72 timer efter bestilling.
Det fremgår ikke af meddelelsen fra Cimber Sterlíng om de nye prisstruktur samtidig afstedkommer justering af priserne.