- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Omkring 40.000 tyske passagerer til Billund

Den nye tyske passagerafgift på forventes i 2011 at få omkring 40.000 passagerer fra den nordlige del af Slesvig-Holsten til at vælge Billund Lufthavn fremfor Lübeck Airport ved Blankensee.

Med nye flyruter fra Air France, Cimber og Rynair til henholdsvis Paris, Kreta og Tenerife forventer Billund Lufthavn at kunne tiltrække flere tyske passagerer i løbet af 2011. Det skriver Der Nordschleswiger.

Lufthansdirektør Kjeld Zacho Jørgensen (i Der Nordschleswiger kaldet ‘Sid Sacko’) forventer, at omkring 40.000 flere passagerer fra den nordlige del af Slesvig-Holsen vil foretrække Billund som afrejselufthavn for at kunne spare den tyske passagerafgift på 25-45 Euro (ca. 185-325 danske kroner), der blev indført ved årsskiftet.

Anderledes ser det ud i Lübeck Airport ved Blankensee, der hidtil har været begunstiget af, at lavprisflyselskaberne Ryanair og Wizz Air har valgt lufthavnen som udgangspunkt for ruter fra Nordtyskland.

Ifølge Der Nordschleswiger var der i sommeren 2010 omkring 56 afgange om ugen fra den nordtyske lufthavn, mens dette tal indtil videre er reduceret til 16 ugentlige afgange i højsæsonen 2011. Det har fået den nordtyske lufthavn til at frygte for sin eksistens.

Ifølge lufthavnschef Kjeld Zacho Jørgensen foretrækker de tyske rejsende først og fremmestBillund Lufthavn for at kunne spare den nye passagerafgift. Herudover er vej- og tilkørselsforhold fra den nordlige del af Slesvig-Holsten mere gunstige til Billund Lufthavn end til lufthavnene i Hamburg og Lübeck.

Den øgede trafik over grænsen fra Tyskland til Danmarkfor at rejse billigt, kanbrat få enende, såfremt den af S og SF foreslåede “klimaafgift“ på 75 kroner bliver en realitet. Det kræver dog, at S og SF sammen – eller sammen med andre – kan mønstre et flertal i forbindelse med en ny sammensætning af Folketinget efter det kommende valg i løbet af 2011.

Foto: Billund Lufthavn forventer i 2011 at kunne tiltrække omkring 40.000 tyske rejsende fra det nordlige Slesvig-Holsten.