- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Oneworld holder flyttedag i Arlanda

Tirsdag den 24. november flytter oneworld-selskaberne i Stockholm-Arlanda fra Terminal 2 til den ombyggede Terminal 5.

Der har i årets løb været gang i flytteaktiviteterne hos oneworld-flyalliancen. Selskaberne er flyttet sammen i London-Heathrow, Barcelona og Helsinki tidligere på året, mens Stockholm-Arlanda er klar til“store flyttedag“den 24. november.

Det betyder, at British Airways, Finnair, Iberia og Malév fremover vil anvende Terminal 5 til selskabernes omkring 20 daglige afgange fra Stockholm.

British Airways tilbyder seks daglige flyvninger til London-Heathrow. Finnair flyver ni gange dagligt til Helsinki, mens Iberia har én daglig afgang til Madrid og ungarske Malév to daglige afgange til Budapest.

Arlanda Terminal 5

Oneworld flytter til Terminal 5 i Arlanda

Den opgraderede Terminal 5 blev færdigombygget i april måned i år. Det betyder, at der er blevet mere plads i afgangshallen, flere check-in skranker og selvbetjeningsautomater samt et større udvalgt af forrentninger og restauranter.

Oneworld-alliancen er i øvrigt netop blev kåret somverdens førende alliance for 7. år i træk. Kåringen er foretaget af World Travel Awards på baggrund af stemmer fra mere end 180.000 rejsebureaumedarbejdere over hele verden.