- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

A – B – C – D – E

Aa

ABACUS
Er et asiatisk GDS-distributionssystem for rejseindustrien i regionen. Udtrykket “abacus” dækker et gammelt kinesisk kugleramme-regnesystem.

Actual Flying Time
Den aktuelle tid for en given flyvning, fra flyet forlader standsplads i én lufthavn til der parkeres ved standplads i ankomstlufthavn. I modsætning til Scheduled Flying Time, der angiver den estimerede tid i henhold til fartplanen.

Advance Purchase EXcursion fare
Forkortet APEX. Betegnelse for rabatteret flybillet med en såkaldt forsalgsregel, d.v.s. at billetten skal bestilles og betales et bestemt antal dage før udrejsen. Typisk er billetter af denne type ikke refunderbare, ligesom det ofte heller ikke er muligt at ændre reservationerne.

Agent
Anvendt udtryk for et IATA-licenseret rejsebureau. Der findes ca. 60.000 IATA-rejsebureauer i hele verden, der optræder som agenter for IATA’s ca. 240 luftfartsselskaber. Udtrykket indikerer, at agenten er mellemhandler og agerer på vegne af transportøren.

Airport Code
En unik trecifret bogstavskode, der entydigt identificerer alle civile lufthavne i hele verden. F.eks. har danske indenrigslufthavne flg. koder (CPH) København, (RNN) Rønne, (BLL) Billund, (AAL) Aalborg, (AAR) Aarhus, (KRP) Karup.

Aisle seat
I forbindelse med forhåndsreservering af sæde i et fly vil det være muligt at bestille et gangsæde, et midtersæde eller et vinduessæde. Et aisle seat er et sæde ved gangen.

Allotment
Udtryk for, at et luftfartsselskab blokerer og reserverer et bestemt antal sæder på specifikke afgange til et rejsebureau eller en virksomhed. Rejsebureauet eller virksomheden får en frist til at melde tilbage, om de reserverede sæder skal bruges; release date. Går også under betegnelsen Block Seat Agreement.

AMADEUS
Er et af verdens største globale GDS-distributionssystemer for rejseindustrien. I Amadeus er det muligt for rejsebureauer og deres kunder at booke sæder på op imod 500 luftfartsselskaber og værelser på mere end 75.000 hoteller over hele verden.

APIS
Advance Passenger Information System blev introduceret i 2006 af de amerikanske immigrationsmyndigheder for øge sikkerheden. Det betyder, at alle rejsende til USA på forhånd skal udfylde en formular med personlige oplysninger samt information om, hvor man skal opholde sig i USA.

ATA
Forkortelse for Actual Time of Arrival, der er det aktuelle ankomsttidspunkt for en given flyrejse.

ATB-billet
Betegnelse for de “gammeldags” grønne pap-billetter med magnetstrimmel, som blev anvendt før i tiden. ATB er forkortelsen for Automated Ticketing and Boarding.

ATD
Forkortelse for Actual Time of Departure, der er det aktuelle afgangstidspunkt for en given flyrejse.

Availability status
Udtryk for pladssituation på en specifik flyvning “flight”, d.v.s. om der er ledige sæder til rådighed for salg.

Bb

Back-to-back ticketing
Se begrebet “saksebilletter”.

Bagage allowance
Angiver hvor meget bagage, det er tilladt at indskrive ombord på en flyvning. I Europa er det typisk 20 kg på Economy Class og 30 kg på Business Class. Til/fra USA gælder særlige regler, der er omfattet af “Piece Concept” – se under dette begreb.

Bagage Claim
Er udtryk for det område i lufthavnen eller terminalen, hvor den rejsende kan hente indchecket bagage. Kaldes på dansk for bagageudlevering.

Bed and Breakfast
Beskriver at prisen for en hotelovernatning er inklusiv morgenmad – typisk kontinental morgenmad, når der ikke er specificeret yderligere.

Bi-directional fares
Er udtryk for at en specifik aftalt pris må anvendes begge veje, d.v.s. fra Danmark til destinationen eller fra destinationen til Danmark.

Blackout dates / blackout periods
I perioder hvor efterspørgslen efter flysæder og hotelsenge er særligt stor, f.eks. i forbindelse med særlige helligdagsperioder og begivenheder kan normale publicerede priser og tildelte rabatter være ude af kraft.

Bonuspoint
Bonuspoint er en del af et loyalitetsprogram fra et luftfartsselskab eller en alliance af luftfartsselskaber. Bonuspoint optjenes ved benyttelse af de bestemte selskaber, og optjente bonuspoint kan anvendes til frirejser, gaver m.m. samt til erhvervelse af kort, der giver adgang til særligt attraktive VIP-ydelser. Se også Frequent Flyer. Det meste kendte bonusprogram er SAS EuroBonus.

Broken stay prissøgning
Udtryk for en søgning i en hoteldatabase, hvor der for et ophold på en given periode søges en pris nat for nat – i stedet for prisen på den samlede periode. Hermed tages der højde for weekend- og specialrabatter, når priskalkulation foregår opdelt på kalenderdage.

BSP
Forkortelse for Billing and Settlement Plan, som er et verdensomspændende afregningssystem af flybilletter, hvor alle IATA flyselskaber og IATA rejsebureauer er tilsluttet. Et luftfartsselskabs tilslutning til BSP har bl.a. betydning for, hvordan rejsebureauet kan afregne ydelserne til luftfartsselskabet, og hvorvidt virksomhederne kan betale rejsen via rejsekonti fra alle kreditkortselskaber.

Bullet Train
Udtryk der generelt dækker højhastighedstog; specielt kendt fra Japan med “Shinkansen”, der er verdens ældste højhastighedstog fra 1964. Verdens hurtigste højhastighedstog kører idag mellem Shanghai Longyang og Shanghai Pudong International Airport med en maksimal hastighed på 430 km/t.

Bulk Fare
En flypris, der tilbydes fra et luftfartsselskab til en virksomhed eller et rejsebureau, der er i stand til at garantere og delvist forudbetale køb af et større antal sæder over en given periode.

Business Class
En særlig kabine i et fly, eller et særligt servicekoncept ombord på flyet, hvor den rejsende får ekstra god service. Business Class konceptet blev introduceret i 1982 af daværende SAS-koncernchef Jan Carlzon under navnet EuroClass.

 

Cc

Cabotage Fare
Beskriver en pristype, hvor et luftfartsselskab har fået tilladelse til at flyve og udbyde billetter til salg på en lokal strækning i et andet land eller region, end hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende. F.eks. DAT – Danish Air Transport, der flyver Bergen – Florö – Oslo.

Cancellation Penalty
Billetteknisk udtryk for det gebyr, som den rejsende skal betale, hvis en billet med annulleringsrestriktioner bliver afbestilt. Ofte kan det være hele rejsens pris, der er tabt, men det kan også være en procentdel af rejsens pris – afhængig af pristype.

Carrier
Et anvendt udtryk for specifik luftfartsselskab. Hvert luftfartsselskab har en unik Carrier Code.

Carrier Code
En unik trecifret talkode, der identificerer et luftfartsselskab. F.eks. har SAS carrier code 117 og Lufthansa carrier code 220.

CDW
Forkortelse for Colission Damage Waiwer, som lejere af udlejningsbiler i lejekontrakten skal afkrydse om der ønskes inkluderet i lejemålet. CDW er en kaskoselvrisikoforsikring, der betyder, at lejeren af bilen holdes skadesløs for betaling af selvrisiko ved en eventuel skade på den lejede bil.

Change of Equipment
En ofte angivet årsag til forsinkelser fra et luftfartsselskab, idet selskabet af tekniske eller kommercielle årsager indsætter en anden flytype end den oprindeligt schedulerede til at gennemføre en flyvning. Dette kan ofte koste forsinkelser og problemer med “offloading”, hvis erstatningsflyet ikke har tilstrækkelig kapacitet i forhold til antallet af solgte sæder.

Circle Trip
Et billetteknisk begreb, der beskriver en rejse, hvor der undervejs er flere destinationer – i modsætning til “Round Trip”, hvor der kun er én destination på rejsen.

City Code
Alle byer i verden med tilhørende lufthavne har fået tildelt en City Code, som er en unik trecifret bogstavskode, der identificerer det pågældende by eller lufthavn. F.eks. har Billund Lufthavn koden BLL. Når en by har flere lufthavne, er der tale om såvel City Codes som Airport Codes, f.eks. London, hvor City Code er LON, men Airport Codes er f.eks. LHR (Heathrow), LGW (Gatwick) etc.

City Pair
City Pair er et begreb der anvendes om en given strækning på en flyrute. Et City Pair omfatter “Origin” afrejselufthavn og “Destination” ankomstlufthavn. Et City Pair er f.eks. CPH – BJS (altså København – Beijing).

CMP
En kode der indsættes i en flyreservation for at indikere, at den rejsende tilhører en virksomhed, der har en kommerciel aftale med det pågældende luftfartsselskab. CMP er en forkortelse for Company Mandatory Prefix.

Code Share
Udtryk for rute- og billetteknisk samarbejde mellem to luftfartsselskaber, således at en specifik rute kan bookes på begge selskabers airline code, f.eks. København-Frankfurt kan bookes på såvel SK (SAS) og på LH (Lufthansa). De enkelte flyvninger opereres teknisk af hvert sit luftfartsselsselskab, således at en SK-codeshare flyvning kan være teknisk opereret af Lufthansa.

Commonrated
Beskriver det forhold, at der kan være en eller flere identiske priser til byer, der ligger indenfor samme region eller land. F.eks. har commonrating systemet været udbredt af SAS, der gennem en årrække har tilbudt commonrating på alle priser ud af provinslufthavnene. D.v.s. prisen for en flybillet på en lang række pristyper har været den samme fra f.eks. Aarhus og Aalborg som fra København, uagtet at der var en ekstra flyvning involveret.

Conjunction Ticket
Udtryk der beskriver en flyrejse, hvortil der skal anvendes to eller flere flybilletter. En flybillet kan maksimalt indeholde fire strækninger. Såfremt en rejse har f.eks. 13 strækninger, skal der anvendes fire billetter, hvori der krydsrefereres til de individuelle billetnumre, der altid er i sekvens.

Connecting Rooms
Er to hotelværelser, der ligger lige ved siden af hinanden, og hvor der er en dør imellem de to værelser. Ved særlige arrangementer kan det være en fordel at bestille connecting rooms, idet det i nogle situationer kan erstatte en suite, såfremt værelset skal bruges til møder eller repræsentative formål.

Continental Plan
Ofte forkortet CP. Er udtryk for en overnatningspris på et hotel, der inkluderer kontinental morgenmad – i modsætning til f.eks. english breakfast eller american breakfast.

Corporate Agreement
Aftale mellem virksomhed og luftfartsselskab om rabat på specifikke ruter eller rabat på det samlede rutenet.

Corporate Fare
Pristype, der er en del af en aftale mellem virksomhed og luftfartsselskab om nettopris på specifikke ruter, hvor virksomheden har stor volumen.

Corporate Rate
Pristype, der er en del af en aftale mellem virksomhed og specifikt hotel eller hotelkæde om nettopris på overnatning på hotel/ler, hvor virksomheden kan garantere stor volumen.

Cross-Border Ticketing
En almen kendt teknik hos rejsebureauerne til at sikre maksimal udnyttelse af gældende billettekniske regler. En billet udstedes med en fiktiv strækning startende i ét land, men aktuelt påbegyndes rejsen i et andet land. Der kan være mange penge at spare ved denne manøvre. Eksempelvis udbyder SAS relativt billige billetter til USA fra Hamburg. Hvis den rejsende bestiller billetten med afrejse fra Hamburg, men venter med at stige på i København kan der spares en del penge. Med e-ticketing er dette blevet sværere eller umuliggjort, idet SAS automatisk vil annullere resten af billetten, hvis den rejsende ikke aktuelt har fløjet den første strækning.

CRS
Forkortelse for Computerized Reservation System, som er en fællesbetegnelse for de selskaber, der elektronisk distribuerer produkterne fra flyselskaber, hoteller og biludlejningsselskaber til rejsebureauerne. Nutildags anvendes betegnelsen GDS (Global Distribution Systems).

Dd

Denied boarding
Når et luftfartsselskab har overbooket en flyvning, hænder det ofte, at en passager med bekræftet reservation risikerer at blive afvist, hvis denne møder for sent op til check-in eller afgang. Der vil i dette tilfælde være tale om “Denied boarding” fra luftfartselskabets side og passagereren har krav på erstatning fra luftfartsselskabet.

Denied Savings
Et begreb som erhvervsrejsebureauerne opererer med i forhold til rapportering til deres kunder. Mange virksomheder ønsker at få rapporteret, hvorvidt de rejsende afviger fra en given rejsepolitik og i nogle situationer ikke har ønsket at acceptere den billigst mulige flyrejse. Rejsebureauet rapporterer en mistet besparelse til virksomheden. Omtales ofte også som “Rejected savings”.

Departure Tax
En række lande opkræver en særlig skat, når man forlader landet. Denne “afrejseskat” betales typisk i lufthavnen, men kan i enkelte tilfælde opkræves i billetten.

Deregulering
Et begreb der opstod i USA i 1978 i forbindelse med de første tiltag til de-regulering af luftfartens restriktive og nationalt beskyttende regelsæt. Deregulering har de seneste år betydet meget for udviklingen i lufttrafikken mellem Europa og USA, således at det er muligt at sætte nye initiativer i værk, der ikke har lovmæssige begræsninger med henblik på at beskytte konkurrencen.

Direct Access
Et system eller program i GDS-bookingsystemerne, der giver adgang til “last minute” status på ledige sæder eller ledige hotelsenge. Også kendt som “last seat availability”.

Domestic add-on
Tillæg fra dansk provinslufthavn til en flypris, der som udgangspunkt er gældende fra Københavns Lufthavn. Luftfartsselskaberne forhandler værdien af tilslutningen gennem en såkaldt prorate agreement, eller på dansk en prorateringsaftale.

Double booking
Den praksis som er ildeset blandt luftfartsselskab og andre transportudbydere, hvor kunden reserverer og bekræfter to reservatoner, men kun skal bruge én. Luftfarten forsøger at komme det til livs med restriktive Ticketing Time Limit regler.

Downgrade
Rejsende taler ofte om opgradering. Men nedgradering kan også komme på tale, såfremt luftfartsselskabet eller hotellet har overbooket de dyreste sæder eller de dyreste værelser. I givet fald vil den rejsende kunne risikere at blive nedgraderet, men vil typisk modtage en form for kompensation.

Drop-off charge
Udtryk for et gebyr, der skal betales til et biludlejningsselskab, såfremt en udlejningsbil afleveres et andet sted, end hvor den er lejet fra.

Ee

ECO-travel
Udtryk for miljørigtige rejser, hvor der er taget hensyn til at vælge det selskab eller den transportør, der har den laveste CO2-udledning.

Economy Class
Betegnelse for økonomiklasse (turistklasse) på et flyselskab. Tidligere var det muligt at identificere økonomiklassen via bookingkoden “Y”, men idag er der en mangfoldighed af booking- og klassetyper, der alle omfatter økonomiklasse, f.eks. B, K, L, M.

Economy Extra
En særlig klasseinddeling og servicekoncept ombord på SAS-fly. Economy Extra er en slags “mellemklasse”, hvor der knytter sig nogle særlige fordele til billettens fleksibilitet i kombination med et udvidet servicekoncept.

English Breakfast
Hotelovernatning inklusive “english breakfast” består af juice, æg, bacon, pølser, brød, te og kaffe.

ETA
Forkortelse for Estimated Time of Arrival, som er det forventede ankomsttidspunkt på en flyrejse.

ETD
Forkortelse for Estimated Time of Departure, som er det forventede afgangstidspunkt på en flyrejse.

E-ticket
Elektronisk billet, der fra den 31. maj 2008 fuldt ud har overtaget de traditionelle pap-billetter. Rejsebureauerne tilbyder særlige ydelser, hvor det er muligt at “spore” eller “tracke” ubenyttede e-tickets med henblik på refundering til virksomheden.

European Plan
Ofte forkortet EP. Indikerer at hotelophold og værelsespris er uden måltider. I modsæt til f.eks. Continental Plan, der er inklusiv morgenmad.

Excess Bagage
Går også under betegnelsen “overvægt” og er udtryk for en betaling fra en flypassager til luftfartsselskabet, såfremt bagagens vægt eller mål overstiger det tilladte maksimum. Tidligere blev prisen for Excess Bagage beregnet som 1 % af First Class prisen pr. strækning.

Excursion Fare
Et billetteknisk udtryk, der indikerer at den pågældende billettype er rabatteret og med restriktioner, f.eks. forsalgsregel eller minimum stay.

Extended stay
Såfremt man har brug for at forlade sit hotelværelse sent (normal er udcheckning senest kl. 12.00) er det nogle gange muligt at tilkøbe sig til extended stay – eller “late check-out” som det også ofte kaldes. Her vil det være muligt at vente med at checke ud til f.eks. kl. 16.00 eller senere – typisk mod betaling af 50 % af ekstranatsprisen.