- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Rejser for 8 milliarder dollar bookes via mobilen i 2013

Flyrejsen er ved at rykke over på mobilen.

På længere sigt vil der blive skabt endnu flere nye mobile forretningsmuligheder, men allerede nu er luftfartsselskaberne og rejsearrangørerne godt igang med at flytte en meget stor andel af deres bookinger ud til mobiltelefonerne.

Ifølge en ny rapport fra analysevirksomheden PhoCusWright om rejsebranchen vil der der i 2013 alene i USA blive booket rejser for mere end 8 milliarder dollar via mobiltelefonen. Det svarer til næsten 45 milliarder danske kroner.

Dermed er anvendelsen af mobiltelefoner i booking-processen på hastig fremmarch. For blot 5 år siden blev der slet ikke bestilt rejser via mobiltelefonen i USA, men i 2011 nåede bookingerne et niveau på $2,6 milliarder dollar.

Det repræsenterede dog stadig kun 2,4 procent af de samlede online bookinger, men den andel ventes at blive mere end fordboblet til 6,5procent i 2013.

“Skønt bookinger via mobiltelefoner vil forblive en lille del af det totale rejsemarked over de næste to år, er den absolutte værdi i dollar betydelig med en forventning om mere end 8 milliarder dollar i 2013,“ siger Cathy Schetzina fra PhoCusWright til TravelDailyNews.

Og i takt med at man udvider antallet af produkter, vil indtægterne fra de mobile platforme stige.

Voldsom stigning i mobile søgninger

Også i Europa er der betydelig fremgang for anvendelsen af mobiltelefoner ved søgningerne på flyrejser. Allerede i dag foretages mere end hver femte flysøgning via mobilen eller mobile tablets. Det viser talfra rejsesøgemaskinen skyscanner.dk, der gennem det seneste år har registreret en voldsom vækst i antallet af mobile søgninger på billige flyrejser.

Skyscanner har udviklet en gratis app til iPhone, iPad, Android og Windows Phone, der nu ligger på mere end 50.000 danske smartphones og iPads.

Af den samlede trafik på rejsesøgemaskinen foretages mere end hver femte søgning nu på mobile platforme. De sidste fire måneder har andelen af trafikken på mobilerne ligget stabilt over 20 procent, men det i februar 2011 var på blot 2 procent.

“Spredningen af smartphones og mobile tablets har skabt helt anderledes muligheder for forbrugerne. På ti år er vi gået fra at booke rejser hos fysiske rejsebureauer til selv at booke direkte over nettet og nu også på mobilen,“ siger Linda Edstrand, skandinavisk marktingchef hos Skyscanner.

Skyscanners app er tilgængelig på 29 sprog, herunderjapansk, fransk, russisk, spansk og dansk og er på 12 måneder blevet downloadet mere end seks millioner gange.