- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Rezidor åbner Park Inn i Oslo

Fremadstormende Rezidor Hotel Group har åbnet Park Inn Oslo. Det nye hotel har 118 værelser og er kædens 6. hotel i den norske hovedstad.

Det nye Park Inn Oslo er beliggende i den centrale del af af byen tæt ved gågademiljøet med det store udvalg af caféer, restauranter og shopping-muligheder.

Også kongeslottet, Akerhus og de større museer er indenfor rækkevidde, ligesom der kun er få minutters gang til Flytoget.

“Denne åbning understreger, hvor vigtigt det nordiske hjemmemarked er for os. Heruodover styrker det vores Park Inn portfolio, der blev lanceret i begyndelsen af 2003. Dette dynamiske mid-marked brand består i dag af mere end 130 hoteller med over 24.500 værelser i drift eller under udvikling. Alene i 2010 vil vi åbne 20 nye Park Inns med 3.700 værelser i Europa, Mellemøsten og Afrika,“ fortæller Kurt Ritter, der er koncernchef i Rezidor-Gruppen.

Hotellet består af118 farverige og moderne værelser med et frisk og lyst udtryk. I de store Penthouse værelser er der store balkoner i tilknytning til. Alle værelser er udstyret med individuel kllimakontrol, satellit-TV, fladskærme og trådløst internet.

Park Inn’ Oslo kan også byde på restaurant RBG (Red Bar & Grill) , hvor der er alt fra stort udvalg af drinks, gourmet burgers, snack og salater. Hotellets mødefaciliteter omfatter 6 fleksible konferencelokaler, der omfatter et areal på 150 m2.Her er alt i moderne AV-udstyr samt internet bredbånd.