- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Rezidor vil etablere Radisson Blu Hotel i Uppsala

Endnu et udviklingsprojekt er skudt i gang hos Rezidor-hotelkæden. Denne gang er det i Uppsala 70 km nord for Stockholm.

Når Rezidor-gruppen i 2012 åbner det nye Radisson Blu Hotel i Uppsala nord for Stockholm vil det med 176 værelser stå klart til at modtage en konstant stigende strøm af hotelgæster til den ekspansive hotelkæde. Det nye hotel udvikles i tæt samarbejde med Winn Hotel Group, der allerede opererer et Park Inn Hotel i Uppsala.

“The Radisson Blu Hotel, Uppsala vil medvirke til at styrke vores førsteklasses brand i vort svenske hjemmemarked. Det nye hotel vil opfylde behovet i det lokal hotelmarked og bidrage til at udvikle Uppsala som en destination, der tiltrækker såvel fritids- som forretningsrejsende,“ siger Kurt Ritter, der er President og CEO hos Rezidor.

The Radisson Blu Hotel, Uppsalavil få beliggenhed tæt ved banegården og dermedlet adgang til bycentrum, Uppsala Concert Hallog Congress Centre.Alle 176 værelser vil blive indrettet i det traditonelle moderne design, som Radisson Blu er kendt for. Hotellet vil også indeholde en restaurant, en lounge, fem mødelokaler samt et fitness-rum.

Uppsala har ca. 190.000 indbyggere og er særligt kendt for forskning og bioteknologi. I Uppsala ligger Skandinaviens ældste universitet, der med sine40.000 studerende kun ligger ca. 1 km fra hotellet. Fra byen er der direkte togforbindelse til Stockholm-Arlanda lufthavnen med en transfertid på ca. 20 minutter.