- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ryanair anklager den svenske stat

SAS skal varetage den svenske stats flyrejser sammen med Star Alliance-partnerne Lufthansa, Swiss og Austrian Airlines. Lavprisflyselskabet Ryanair betegner den svenske regerings opbakning til SAS som spild af en halv milliard svenske skattekroner.

Det irske lavprisflyselskab Ryanair er vrede. Årsagen er den svenske regerings opbakning til SAS, som Ryanair betegner som spild af svenske skattekroner.

Det, der har fået Ryanair op i det røde felt, er den svenske regerings beslutning om at lade SASvaretage den svenske stats flyrejser sammen med Star Alliance-partnerne Lufthansa, Swiss og Austrian Airlines.

Konttrakten, der er underskrevet med Försvarsmaktens logistik (FMLOG) har en værdi af 700 millioner svenske kroner og blev indgået i starten af april.

Ifølge den officielle pressemeddelse fra SAS havde FMLOG blandt andet lagt vægt på SAS-selskabets miljøprofil samt de store antal af direkte ruter eller netværk via Star Alliance.

Og netop den aftale er faldet Ryanair så meget for brystet, at det irske lavprisflyselskabpåden sædvanlige retoriske faconnu kræver, at den svenske stat holder op med at sløse med skatteydernes penge.

Ryanair er overbevist om, at den svenske regering ikke forvalter skattekronerne på forsvarlig vis når “man vælger at sløse 700 millioner kroner på højprisflyselskabet SAS, som har en ældre og mindre brændstoføkonomisk flyflåde, i stedet for at spare over 500 millioner kroner årligt ved at overgå til Ryanairs laveste priser og med Europas mest moderne og mest miljøvenlige flyflåde,“ hedder det i en bredside fra det irske lavprisflyselskab.

Den svenske stats aftale med SAS gælder i 12 måneder og løber frem til 31. maj 2012. Flertallet af rejser foregår til Bruxelles, London og København.

SAS fremhæver , at man er Europas mest punktlige luftfartsselskab, hvilket sparer tid når den svenske stats ansatte flyver med SAS. Men omvendt fremhæver Ryanair, at man på disse ruter har de laveste priser og den bedste punktlighed til Bruxelles og London.

“Det er foruroligende, at den svenske regering viser så lidt respekt for de svenske skattepenge og millioner,“ siger Stephen McNamara, der er kommunikationschefhos Ryanair, der opfordrer FMLOG til at redegøre for sagen.

Ryanair flyver til Charleroi lufthavnen, der ligger 55 kilometer syd for den belgiske hovedstad, mens SAS flyver direkte til Brussels Airport, der kun ligger 11 kilometer fra bycentrum. Til London er det Gatwick og Stansted, som Ryanair benytter sig af, mens SAS lander i Heathrow Airport.

Men også i den anden ende er det værd at notere sig afstande og rejsetid. Ryanair benytter nemlig Skavsta-lufthavnen, der ligger 91 kilometer fra Stockholm.

Disse forhold har angiveligt også haft indflydelse på overvejelserne hos den svenske stat, men dette bliver ikke overraskende forbigået i Ryanair´s pressemeddelelse.