- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ryanair med mindst 24 sommerruter fra Danmark

I det kommende sommertrafikprogram har Ryanair indtil videre lagt 24 ruter til salg fra Danmark. Der bliver i første omgang 20 ruter fra Billund samt mindst fire ruter fra Aarhus Lufthavn.

Det irske lavprisflyselskab Ryanair er i dsse dage ved at lægge sidste hånd på sommertrafikprogrammet, der træder i kraft i slutningen af marts måned. Og noget tyder på, at det bliver noget nærstatus quo i forhold til sidste sommer.

Fra Aarhus Lufthavner der dog stadig usikkerhed om ruterne til Moss Lufthavn Rygge ved Oslo samt højsæsonruten til Alicante. Ruterne er ikke lagt til salg endnu, men det er åbenbart blot et spørgsmål om tid.

“Ifølge de oplysninger jeg har fraRyanair, kommer Rygge og Alicante også med i sommertrafikprogrammet,“ siger lufthavnschef Ole Paaske fra Aarhus Lufthavn.

Derudover kan Aarhus Lufthavn tilbyde ruter til London-Stansted, Barcelona-Girona, Málaga og Palma de Mallorca, som alle er bekræftede.

Indtil videre har Ryanair lagt 20 ruter op fra Billund Lufthavn, hvilket er identisk med sommerprogrammet for 2012. Den nyerhvervede status som baselufthavn kaster således ikkei første omgang mere trafik af sig, end hvad der blev åbnet i 2012, hvilket var i alt seks nye ruter.

“Vi forventer samme aktivitet fra Ryanair i sommeren 2013 i forhold til sommeren i år. Erfaringen viser dog, at der kan ske ændringer op mod sommerfartplanens ikrafttræden, så det kan ikke afvises, at der både kan komme flere frekvenser på allerede eksisterende ruter eller nye ruter til næste sommer,“ siger administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen fra Billund Lufthavn.

Høje priser ved salgsstart
Det lader dog til, at priserne fra starten af salgsperiodenhar fået et lille nøk opad. De mest populære sommerdestinationer starter ved enkeltpriser fra 588 kroner ud af Billund, mens de populære sommerdestinationer fra Aarhus Lufthavn i øjeblikket koster fra 618 kroner og opad.

Fra Billund til Start Pris Fra Aarhus til Start Pris
Krakow Full year 139 London-Stansted Full year 288
Budapest Full year 216 Girona-Barcelona 16MAR 558
London-Stansted Full year 226 Málaga 16MAR 618
Milano-Bergamo Full year 226 Palma de Mallorca 16MAR 618
Edinburgh 10MAR 278
Rom-Ciampino 14MAR 278
Venedig-Treviso 28MAR 278
Girona-Barcelona 24MAR 288
Pisa 24MAR 288
Tenerife Full year 368
Trapani 26MAR 368
Alicante Full year 428
Málaga Full year 428
Carcasonne 24MAR 488
Zadar 26MAR 548
Alghero 01APR 588
Faro 27MAR 588
Korfu 06APR 588
Malta 25MAR 588
Palma 24MAR 588

Kilde: Ryanair.com

Hos Ryanair er man sædvanen tro ikke meget for at kommentere ændringerne i fartplanen, førend hele puslespillet er gået op.

“Vi arbejder stadig med sommertrafikprogrammet, så vi kan hverken be- eller afkræfte noget i forhold til det. Indenfor de næste par uger vil det komplette sommertrafikprogram være tilgngeligt,“ siger Elina Hakkarainen, der er ansvarlig for Ryanairs salg- og markedsføringsaktiviteter i Norden.