- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ryanairs indtjening stiger med 550 %

Det irske lavprisflyselskab Ryanair kunne mandag præsentere et nettoverskud på mere end 1,4 mia. kroner i årets andet kvartal.

Meget kan man sigeom Ryanair, og det er også gjort gennem tiden. Men selskabet formår at tjene penge – selv i krisetider.

Det beviserregnskabet for det seneste kvartal, hvor Ryanair fik en fremgang i nettoresultatet på ikke mindre end 550 % – en smule mere end Retuers-analytikerne havde forventet.

Selskabet fremhæver i forbindelse med sin præsentation af kvartalsregnskabet, at billetpriserne er blevet sænket med ca. 13 %, hvilket betød en vækst i trafikken på omkring 11 %. Dette er sket samtidig med, at Ryanairs konkurrenter har reduceret kapaciteten og må rapportere om stigende tab på driften. Ifølge selskabets topchef Michael O´Leary forventes gennemsnitspriserne at falde med omkring 20 % resten af året.

Ryanair Michael O´Leary

En glad Ryanair-topchef Michael O´leary

Hovedårsagen til det flotte resultat for 2. kvartal var et fald i brændstofpriserne på 42 % i forhold til samme periode året før. Det skyldes bl.a. at Ryanair været i stand til at låse brændstofpriserne på et relativt lavt niveau.

Som et af de eneste luftfartsselskaber garanterer Ryanair, at selskabet aldrig vil opkræve brændstoftillæg som en del af sine priser. SAS har netop pr. 15. juli forhøjet brændstoftillæg i billetpriserne på trods af et fald i brændstofprisen på 10 % gennem de seneste 30 dage.