Det sker med jævne mellemrum, at der bliver fundet problemer på de fly, som dagligt transporterer millioner af passagerer rundt i verden. Når det sker, starter en proces, som skal sørge for, at sikkerheden er på plads.
Kommercielle fly er de mest sikre transportmidler i verden, og det skyldes ikke kun de maskiner, som hver dag transporterer millioner af passagerer rundt i verden. Det skyldes også den infrastruktur, som er bygget op om luftfarten, herunder de luftdygtighedsdirektiver, som sikrer, at driften af forskellige flytyper sker på baggrund af den nyeste viden.
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, står i Europa for luftdygtighedsdirektiver, og arbejdet stopper ikke, når en ny flytype er blevet certificeret og erklæret sikker. For efter certificeringen bliver der gennemført tusindvis af flyvninger i løbet af mange år, og her kan nye sikkerhedsproblemer opstå. Ikke kun på grund af produktionsfejl, men også fordi, fly bliver slidte med årene.
Når EASA eller en anden luftfartsmyndighed, eksempelvis FAA i USA, udsteder et luftdygtighedsdirektiv, så bliver det lovpligtigt at træffe de foranstaltninger, som skal gennemføres på et luftfartøj for at reetablere et acceptabelt sikkerhedsniveau, når der er bevis for, at luftfartøjets sikkerhedsniveau ellers vil være kompromitteret.
Stor betydning for luftfarten
Et luftdygtighedsdirektiv beskriver ifølge EASA konkrete sikkerhedsproblemer og den berørte flåde. De to vigtigste ting, som direktivet peger på, er, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes, og tidsfristen for at udbedre sikkerhedsproblemer.
Direktiverne bliver udstedt jævnligt. Eksempelvis kom der i juni 2026 et direktiv fra EASA, som vedrørte 16 eksemplarer af verdens største passagerfly, Airbus A380, efter at inspektioner af fly af typen påviste revner på visse fly, som kunne reducere vingernes strukturelle integritet. Her blev operatører af de 16 fly pålagt særligt grundige inspektioner på baggrund af anbefalinger fra Airbus.
Det pågældende direktiv var et hastedirektiv, modsat kan der også udstedes direktiver med længere frister. Jo længere fristen er, jo mindre er den kortsigtede sikkerhedsrisiko. Det er heller ikke altid, at et direktivs krav er voldsomt gennemgribende. De kan også bestå i at opdatere en flyvehåndbog eller en softwareopdatering, mens de i andre tilfælde kan kræve strukturelle ændringer på fly.
Bliver til i samarbejde med flere parter
Når et luftdygtighedsdirektiv ser dagens lys, så sker det i et samarbejde med flere parter. Flyselskaberne skal indberette data om eventuelle problemer, de oplever under operationen af fly.
De sender typisk indberetningen til typecertifikatindehaveren, som er producenten, som står bag et luftfartøj. Her vil producenten undersøge sagen, og finder de et sikkerhedsproblem, som også kan forekomme på andre maskiner, så inddrager de EASA og foreslår foranstaltninger, som skal løse problemet.
EASA gennemgår disse data, kræver eventuelt opdateringer og udsteder et luftdygtighedsdirektiv, når man er enedes om foranstaltningerne. Hvis tiden tillader det, bliver der lagt et udkast til et luftdygtighedsdirektiv ud på EASA’s hjemmeside til høring og kommentarer, som typisk vil komme fra branchen og operatører.
Relaterede artikler:
A380 skal hasteinspiceres for revner i vingerne
