- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

SAS åbner tre helårsruter fra CPH

Fra slutningen af marts næste år vil SAS begynde at flyve fra Københavns Lufthavn til Reykjavik, Wien og Krakow. Det fortalte SAS’ danske koncernchef Lars Sandahl Sørensen ved en pressemøde torsdag formiddag.

Alle tre ruter vil blive fløjet hele året rundt. Reykjavik vil fra 27. marts få en daglig forbindelse med Airbus A320-fly og CRJ900 i sommerhøjsæsonen.

Wien-ruten vil blive fløjet fire gange om ugen fra 24. marts med Airbus A320-fly og CRJ900-fly i sommerperioden. Krakow i det sydlige Polen vil fra 25. marts få besøg af SAS-fly tre gange om ugen. Her vil der være tale om Airbus A320, A319 og CRJ900-fly.

Foruden de tre europæiske ruter, så præsenterede SAS på pressemødet også en ny rute fra 29. marts næste år mellem København og Boston.