Trods analytikerkritik af SAS-regnskabet for andet kvartal, leverede det skandinaviske flyselskab et stærkt nettoresultat i forhold til omsætningen og sammenlignet med andre selskaber.
Den økonomiske usikkerhed, høje brændstofpriser, ugunstige valutakurser og den intense konkurrence udgør store udfordringer for de europæiske luftfartsselskaber. Således også for SAS, der kom ud af andet kvartal 2012 med et nettooverskud på320 mio. svenske kroner mod et tilsvarende plus i samme periode sidste år på551 mio. svenske kroner.
Analytikerne havde forventet mere, og offentliggørelsen af regnskabstallene i midten af august måned gav ny næring til diskussionen om, hvorvidt de skandinaviske regeringer burde sælge SAS.
Sammenligner man nettoresultatet hos SAS med andre nordiske konkurrenter som Norwegian og Finnairsamt de tre store europæiske luftfartsgrupper, henholdsvis Air France-KLM, Lufthansa Group og IAG, er SAS-resultatet slet ikke så ringe endda.
Økonomiske nøgletal (udvalgte nordiske og europæiskeluftfartsselskaber)
2. kvt. 2012 | 2. kvt. 2011 | 1. halvår 2012 | 1. halvår 2011 | |
SAS | SEK | SEK | SEK | SEK |
Omsætning | 11.392 | 11.319 | 20.983 | 20.632 |
Nettoresultat | 320 | 551 | -409 | 178 |
Resultat i % af oms. | 2,8 % | 4,9 % | -1,9 % | 0,9 % |
Norwegian | NOK | NOK | NOK | NOK |
Omsætning | 3.169 | 2.724 | 5.529 | 4.619 |
Nettoresultat | 90,5 | 53,7 | -195 | -239,5 |
Resultat i % af oms. | 2,9 % | 2,0 % | -3,5 % | -5,2 % |
Finnair | EUR | EUR | EUR | EUR |
Omsætning | 594 | 539 | 1.186 | 1.073 |
Nettoresultat | -19,8 | -23,0 | -40,2 | -56,8 |
Resultat i % af oms. | -3,3 % | -4,3 % | -3,5 % | -5,3 % |
Air France-KLM | EUR | EUR | EUR | EUR |
Omsætning | 6.500 | 6.220 | 12.154 | 11.568 |
Nettoresultat | -895 | -197 | -1.264 | -564 |
Resultat i % af oms. | -13,8 % | -3,2 % | -10,4 % | -4,9 % |
IAG (BA / IB) | EUR | EUR | EUR | EUR |
Omsætning | 4.613 | 4.137 | 8.532 | 7.773 |
Nettoresultat | -95 | 38 | -231 | 71 |
Resultat i % af oms. | -2,1 % | 0,9 % | -2,7 % | 0,9 % |
Lufthansa Group | EUR | EUR | EUR | EUR |
Omsætning | 7.890 | 7.417 | 14.509 | 13.685 |
Nettoresultat | 229 | 301 | -206 | 38 |
Resultat i % af oms. | 2,9 % | 4,1 % | -1,4 % | 0,3 % |
Kilde: Selskabernes hjemmesider
Nettooverskudddet hos SAS i andet kvartal af 2012 var på 2,8 procent af omsætningen, hvilket er på niveau med Lufthansa og Norwegian, som klarede sig bedst på den absolutte bundlinje. Målt på resultatet for de første seks måneder af 2012 ligger både Lufthansa og SAS på et niveau, der svarer til et minus på under to procent af omsætningen, men samtidig i det absolutte førerfelt.
Derimod er der væsentligt større udfordringer for eksempelvis Air France-KLM, der i årets første seks måneder leverede en blodrød bundlinje med et minus på 1.264 euro ud af en omsætning på 12.145 euro. Det svarer til et nettoresultat på minus 10,4 procent af omsætningen. Transform 2015-planen lader derfor ikke til at være tilstrækkelig for Air France-KLM til at opveje effekten af de høje brændstofpriser samt prispresset som følge af konkurrencen.
Også hos Finnair er det svært at se, at det finske luftfartsselskab befinder sig midt i en spareplan, der blev igangsat sidste år. Nettoresultatet i andet kvartal var omtrent på samme størrelse som åretssædvanligvis svage førstekvartal, hvilket derfor bestemtikke viser nogle sunde tendenser.
Da andet og tredje kvartal traditionelt udgør de bedste kvartaler hos luftfartsselskaberne, er der udsigt til, at flere af selskaberne kan pynte på de akkumulerede resultater, som de ser ud per 30. juni.
Alle de nævnte selskaber ioversigten har et akkumuleret nettounderskud ved udgangen af første halvår. Lufthansa har klaret sig bedst med et samlet minus på 206 mio. euro svarende til -1,4 procent af omsætningen. SAS har med et samlet nettounderskud på409 mio. svenske kroner et negativt resultat på -1,9 procent af omsætningen.