- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

SAS igen nomineret som verdens mest punktlige

I 2010 måtte SAS se sig passeret af Japan Airlines og KLM Cityhopper, da den nyindstiftede pris, FlightStats 2009 On-time Performance Award blev uddelt. SAS er igen nomineret som mest punktlige europæiske selskab samt mest punktlige globale luftfartsselskab.

SAS er endnu engang blevet nomineret til verdens og Europa´s mest punktlige luftfartsselskab.

Nomineringen sker gennem “FlightStats’ 2010 On-Time Performance Service (OPS) Awards program“. Ligesom sidste år er SAS blandt de nominerede i hele to af de fem kategorier – henholdsvis større globale flyselskaber og større europæiske flyselskaber.

Sidste år vandt Japan Airlines (JAL) den globale kategori, mens KLM Cityhopper blev kåret som mest præcise selskab i Europa.

SAS er nomineret sammen med følgende kandidater ved FlightStats 2010 On-time Performance Award.

Globale selskaber:

• All Nipon Airways (ANA)
• Japan Airways International (JAL)
Scandinavian Airlines System (SAS)
• Singapore Airlines
• Qatar Airways (W.L.L)
• Air New Zealand

Europæiske selskaber:

• KLM Royal Dutch Airlines
• Austrian Airlines
• Scandinavian Airlines System (SAS)
• Tarom-Romanian Air Transport
• Aeroflot Russian Airlines

“Disse nomineringer dokumenterer vore medarbejderes hårde arbejde med at sikre, at vore kunder når frem til destinationen til tiden,og det er hvad de rejsende sætter mest pris på. Vi er stolte afi 2010-nomineringen at blive betragtet som et af verdens mest punktlige luftfartsselskaber, særligt når vi er det eneste europæiske selskab i denne kategori,“ siger Flemming Jensen, der er Chief Operation Officer hos SAS.

Spændingen udløses den 24. januar, når vinderne annonceres.

Foto: SAS er nomineret til hele to priser i FlightStats 2010 On-time Performance Award.