- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

SAS lancerer ‘Ferieplanlægger’ på nettet

Nu er der hjælp at hente til at finde de destinationer, der matcher med feriebudgettet. Det sker gennem Ferieplanlæggeren hos SAS, hvor man let og overskueligt kan se, hvor langt pengene rækker.

En ny interaktiv facilitet er lanceret på SAS-hjemmesiden med det formål at hjælpe rejsende til at overskue, hvor meget feriebudgettet rækker til.

I en såkaldt applikation udformet som et banner, kan man indtaste om rejsen skal være enkelt eller retur, samt hvilken lufthavnrejsen skal udgå fra. Herefter vælges udrejse- og hjemrejsedage – ikke datoer – således at den samlede varighed af rejsen vil kunne beregnes.

Efter ét enkelt klik vises på et ovesigtsbillede, hvilke destinationer, der er tilægengelige og til hvilke priser – ud fra de søgekriterier, der er anvendt. I bunden af oversigtsbilledet er det muligt at bevæge en horisontal ‘skydeparameter´fra en positionmed laveste pris, der er 300 kr og op til højeste pris på 6.300 kr. Efterhånden som justeringen passer til feriebudgettet vil nogle destinationer blive synlige og andre markeret, at de ikke er tilgængelige indenfor det aktuelle prisspænd.

Man kan vælge destinationskategori, ved kun at afklikke de lande eller byer, som man ønsker at se tilbud fra. Det er også muligt specifkt at få sorteret rejsetilbud efter kategorier som Familie, Romantik, Shopping, Kultur og Sydpå.

Link: Ferieplanlæggeren hos SAS