- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

SAS-passagerer må vige for japanske turister

Som det har været sædvanen igennem de tidligere sæsoner, vil SAS i sommertrafikprogrammet omlægge udvalgte flyafgange fra Tokyo, således at destinationen hedder Bergen i stedet for København.

De norske fjorde og i særdeleshed Hardangerfjorden tæt på Bergen tiltrækker hvert år et stort antal turister fra hele verden. Især japanerne har tabt deres hjerte til den smukke norske natur, hvorfor SAS beredvilligt stiller specialflyvninger til rådighed for japanske rejsearrangører.

Det sker ved at omlægge den ordinære ruteflyvning fra Tokyo med rutenummer SK984, således at flyet ankommer til Bergen i stedet for København. I den kommende sommer flyves lige i underkanten af 1.000 japanske turister direkte fra den japanske hovedstad til den norske vestkyst.

Følgende fire flyafgange vil blive berørt af fartplansændringen:

SAS oplyser, at et mindre antal passagerer, der allerede har bestilt billet til de pågældende flyvninger, vil blive ombooket til en afgang dagen før. Det vil ikke være muligt at blive ombooket til andre flyselskaber, men SAS oplyser, at man kan vælge at rejse via eksempelvis Shanghai eller Beijing.

Hvis det tilbudte alternativ ikke accepteres vil SAS tilbyde at refundere den købte billet.

I sommeren 2013 havde SAS seks særflyvninger fra Tokyo til Bergen, og i år vil der således være færre SAS-passagerer, der bliver berørt at den lille justering i fartplanen.