- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

SAS reducerer kapaciteten mellem Skandinavien og USA med 35 %

I den kommende vinterfartplan opgiver SAS daglig betjening af ruterne mellem Skandinavien og USA.

Vinterfartplanen 2009/10 træder i kraft søndag den 25. oktober. Den nye fartplan vil for SAS betyde reduceret trafik på langdistanceruterne, idet selskabet har fjernet to fly fra produktionen. Det vil især berøre den udbudte kapacitet mellem Skandinavien og USA.

Pr. 3. august har SAS således udbudt følgende kapacitet i vinterfartplanen:

Rute




Frekvenser




Flytype




Bemærkninger




København-Bangkok




6 ugentlige




Airbus A340




Daglig, undtaget onsdag




København-Beijing




7 ugentlige




Airbus A340




Daglig




København-Chicago




6 ugentlige




Airbus A330/A340




Daglig, undtaget lørdag




København-Dubai




3 ugentlige




Airbus A340




Onsdag, torsdag, lørdag




København-New York




6 ugentlige




Airbus A330




Daglig, undtaget torsdag




København-Tokyo




6 ugentlige




Airbus A340




Daglig, undtaget tirsdag




København-Washington




5 ugentlige




Airbus A330




Daglig, undtaget tirsdag og onsdag




Stockholm-Chicago




5 ugentlige




Airbus A330




Daglig, undtaget fredag og søndag




Stockholm-New York




5 ugentlige




Airbus A330




Daglig, undtaget mandag og lørdag





I forhold til vinterfartplanen 2008/09 er ruterne fra København til Seattle og Delhi fjernet, ligesom Stockholm-Beijing og Stockholm-Bangkok er annulleret.

Således er dermellem Skandinavienog Bangkok 12 ugentlige afgange i begge retninger, hvor der i sidste vinterfartplan var 16 afgange. Mellem Skandinavien og Bejing er der samlet 14 ugentlige afgange i begge retninger, mens der sidste vinter var 20 ugentlige afgange, da ruten fra Stockholm var aktiv.

På USA-trafikken er reduktionen mærkbar. I vinterfartplanen 2008/09 var der i alt 84 afgange mellem Skandinavien og USA i begge retninger. Men dette er reduceret til 54 afgange i den kommende vinterfartplan – primært ved nedlæningen af Seattle-ruten samt ved at fjerne 1-2 ugentlige frekvenser på de øvrige USA-ruter.

Der er således tale om en reduktion i den udbudte kapacitet på Skandinavien-USA trafikken på mere end 35 %. Opgivelsen af den daglige betjening af ruterne til USA er dermed den mærkbare konsekvens af, at den interkontinentale flyflåde er reduceret fra 11 til i alt 9 fly.