- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

SAS vil ikke flyve med H1N1-smittede passagerer

I lighed med andre luftfartsselskaber har SAS i samarbejde med myndighederne udarbejdet et regelsæt omkring H1N1.

Den frygtedeInfluenza-A (H1N1) har fået SAS til at udarbejde instrukser til personalet, således at der er klare regler for passagerer, der måtte være smittet eller er under mistanke for at være smittet.

Holdningen hos SAS er ganske klar. Er man smittet (dokumenteret og lægeligt bekræftet)med H1N1, vil det ikke være muligt at rejse med SAS. I tilfælde af, at man har købt en ikke-refunderbar billet, vil det være den rejsendes sygdomsafbestillingsforsikring, der dækker tabet af billetten. SAS kan ikke påtage sig at refundere billetværdien, hvis billetten er købt med restriktioner omkring annullering.

Vaccination

H1N1-vaccine er klar omkring den 1. november

I tilfælde af, at den rejsende møder op i lufthavnen med symptomer, der kunne tyde på H1N1, forbeholder SAS sig ret til at kontakte selskabets egne læger eller lufthavnens læger med henblik på at vurdere, hvorvidt den rejsende må tages med ombord, eller skal nægtes ombordstigning på flyet.

Såfremt passageren nægtes ombordstigning ved udrejsen, er der ingen ret til refundering af billetten, og den rejsende skal i stedetgøre anvendelse af en eventuel sygdomsafbestillingsforsikring. Nægtes den rejsende i stedet transport med SAS på hjemrejsen, er der tilbud om uden omkostninger at få billetten ombooket til en hjemrejsedato, der ligger mindst 7 dage forud. Eventuelle omkostninger i forbindelse med et forlænget ophold på destinationen vil ikke blive dækket af SAS.

Pr. 3 august er der registreret i alt 280 danskere smittet med H1N1. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes ca. 30 % af alle danskere at blive smittet i løbet af den kommende vinter, hvor normalt kun 10 % af befolkningen smittes med den traditionelle influenza-type.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de første vaccinerkan tages i brug i Danmark fra omkring 1. november.

På baggrund heraf kan det være klogt at tegne en sygdomsafbestillingsforsikring, hvis der købes ikke-refunderbare flybilletter i løbet af de kommende 6 – 8 måneder.