- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Schur: SAS bør sælges eller indgå i fusion

Blækket var knapt tørt på de nye aftaler med piloter og kabinepersonale, førend SAS-bestyrelsesformand Fritz Schur luftede muligheden for at lade SAS indgå i en fusion eller en egentlig overtagelse.

Den kontroversielle erhvervsmand Fritz Schur, der siden 2001 har været medlem af bestyrelsen i SAS Group, heraf de seneste fire år som formand,optræder sjældent i offentligheden. Men når det sker, er den omstridte erhvervsleder ikke bange for at tale lige ud af posen.

Det var, hvad der skete på gårsdagens pressemøde, efter at SAS havde nået et forhandlingsresultat med piloter og kabinepersonale.

Udover at glæde sig over aftalen kunne Fritz Schur indledningsvis konstatere, at den seneste uge har været en periode, “hvor selskabet har måttet udstille sin elendighed.“ Han afviste samtidig, at SAS-ledelsen havde været hårdhændetoglagt pres på medarbejderne ved at true med konkurs.

“Det har ikke været hårdhændet. Det har været livets realiteter. Man risikerer i sådan en situation, at der kommer ‘run’ på selskabet. Derfor var vi klar over, at der var en stor risiko, der blev løbet, og den skulle være så kort som muligt,“ sagde Fritz Schur på pressemødet.

Fusion eller overtagelse
Med de nye kollektive aftalerfor piloter og kabinepersonale mener bestyrelsesformanden, at SAS har fået bedre muligheder for at konkurrere med andre selskaber.

“Nu er det op til selskabet at vise, at det kan konkurrere. Siden jeg tiltrådte i bestyrelsen, har jeg aldrig lagt skjul på, at SAS bør indgå i en alliance eller fusion. En eller anden fusion, sammenlægning eller overtagelse vil være godt,“ var meldingen fra Fritz Schur få timer efter, at medarbejdergrupperne var blev presset til at yde, hvad de kaldte “hjerteblod“ i forhandlingerne.

Fritz Schur kunne samtidig bekræfte, at SAS i september 2008 var tæt på at blive solgt til Lufthansa, men at finanskrisen efter krakket i Lehman Brothers satte en stopper for transaktionen. “Vi var dage fra en aftale,“ sagde han.

Kan ikke tjene penge på langdistanceruter
På gårsdagens pressemøde var Fritz Schur flankeret af svenske Jacob Wallenberg samt norske Dag Mejdell.

Jacob Wallenberg er den største private aktionær i SAS efter de tre skandinaviske stater. Og han delte ikke formandens lyst til at sælge eller fusionere SAS.

“Jeg kunne godt se SAS som et stand-alone selskab ejet af et privat skandinavisk konsortium,“ sagde Jacob Wallenberg.

På spørgsmålet om, hvorvidt SAS nu kunne konkurrere med mega-carriers som Air France-KLM, British Airways og Lufthansa sagde Jacob Wallenberg:

“De tre selskaber er meget større end os og har skala-økonomi. Vi kommer aldrig til at tjene penge på langdistanceruterne. Vores primære fokusområde bør være lønsom Europa-trafik i modsætning til de tre store selskaber, der taber penge i Europa-trafikken, der subsidieres af langdistanceruterne.

Afsluttendebenyttede Fritz Schur lejligheden til at sende en lille hilsen til koncernchef Bjørn Kjos fra Norwegian.

“En norsk flydirektør har travlt med at fortælle alle, at han bruger mindre brændstof på sine fly. Men når man medregner afskrivninger og forrentning af fly, så kommer han ikke bedst ud.“