- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Seks måneders ansættelses- og investeringsstop hos Lufthansa

Den tyske luftfartsgigant Lufthansa forsøger at ride stormen af med et seks måneder langt ansættelses- og investeringsstop, der skal forbedre selskabets finansielle stabilitet. I modsat fald frygter Lufthansa, at selskabets kreditværdighed nedgraderes.

Krisen begynder at kunne mærkes hos Tysklands ubetinget største luftfartsselskab. Den store usikkerhed på de finansielle markeder og den langsomme vækst får nu Lufthansa til at rebe sejlene.

Den tyske luftfartsgigant forsøger at navigere sikkert igennem det finansielle stomrvejr ved at indføre et seks måneder langtansættelses- og investeringsstop, der skal forbedre selskabets finansielle stabilitet.

I modsat fald frygter Lufthansa, at selskabets kreditværdighed nedgraderes hvis markedets generelle nedtur fortsætter og væksten dermed udebliver.

Lufthansa oplyser dog, at planlagte investeringer i flyflåden ikke vil påvirkes af investeringsstroppet. Det fremgår af den seneste udgave af selskabets interne personaleblad Lufthanseat.

Ifølge Lufthansa-koncernens finansdirektør, Stephan Gemkow, vil selskabets planlagte investeringer i Boeing 747-8 og Airbus A380 flyforløbe planmæssigt, da investeringerne i nye fly netop skal sikre, at man få nedbragtselskabets enhedsomkostninger.

Vil genforhandle aftaler med underleverandører

De nye planer blev præsenteret i Kölnaf selskabets koncernchef Christoph Franz og finansdirektør Stephan Gemkow.

Heraf fremgik det også, at Lufthansa vil i dialog med lufthavne og underleverandører om at genforhandle eksisterende aftaler i et forsøg på at nedbringe selskabets omkostninger.

“Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre vores service. Det skal sikre højere omsætning. Samtidig optimerer vi anvendelsen af vores fly, så de får færre uproduktive timer på landjorden. Og vivil genforhandle kontrakter med lufthavne og andre leverandører. Ikke desto mindre undgår vi ikke at se på personaleomkostningerne,“sagde bestyrelsesformand og CEO, Christoph Franz til medarbejderne.

Ifølge koncernchefen er det den europæiske gælds- og finanskrise, der er hovedårsagen til at Lufthansa i forrige måned skar forventningerne til væksten i passagertrafikken for hele 2012 fra 9 % til 3 %.

Iårets første 9 måneder øgede Lufthansa omsætningen med knap 10 % til 165 milliarder danske kroner, mens underskuddet dykkede med 45 % i forhold til samme periode året før.

Lufthansa blev stiftet i 1926 efter en fusion af Deutsche Aero Lloyd og Junkers Luftverkehr og er et af Europas absolut største luftfartsselskaber bestående af Lufthansa, Austrian,Germanwings samt SWISS og Lufthansa Cargo.