- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Sidste Finnair MD11-fly går på pension i dag

I dag skriver Finnair historie, når den sidste afgang med MD-11 flyet finder sted. Flyet forlod Delhi i formiddag lokal tid, og når landinghjulene rammer banen i Helsinkis Vantaa-lufthavn senere mandag, er en epoke slut.

Brændstofregningen bliver fremovernoget mindre hos Finnair,efter at selskabet i dag foretager den sidste flyvning med MD-11 flyet. De udtjente MD-11´ere er løbende blevet erstattet af nye og moderne Airbus A330 og A340-fly. Sidste afgang med MD-11 flyves i dag medrute nr. AY022 fra Delhi til Helsinki. Men så er det også definitivt slut med MD-11 hos Finnair.De to MD-11 fly selskabet har tilbage, er sat til salg.

I de næsten 20 års tjeneste hos Finnair har MD-11 flyet været i luften i samlet 400.000 timer og har gennemført mere end 50.000 landinger. Gennem tiden har omkring 14 mio. passagerer rejst med MD-11 flyene hos Finnair.

Finnair var såkaldt launch-carrier på MD-11 og satte sit første MD-11 fly i produktion den 20. december 1990 på en flyvning fra Helsinki til Las Palmas.

De nye Airbus A330 og A340-fly, derskal erstatte MD-11,bruger ca. 20 % mindre brændstof end de gamle MD-11 fly og er således både mere miljøvenlige og brændstoføkonomiske i drift. I løbet af 2014 får Finnair yderligere leveret de nye Airbus A350-fly. Udfasningen af MD-11 flåden betyder, at Finnair i dag råder over den yngste interkontinentale flyflåde blandt netværksselskaberne med en gennemsnitsalder på under seks år.