AKTUEL KOMMENTAR: Adm. direktør Jesper Rungholm mener, at EU261-forordningen potentielt kan udgøre en trussel mod flysikkerheden,. DAT har fået et 261-krav fra en hund.
Af Jesper Rungholm, administrerende direktør og flykaptajn, DAT
(Dette er andel del af et aktuelt debatindlæg. Første del Træt af “bøllerne i skolegården” kan læses her.)
Det økonomiske cirkus med EU261 er desværre kun den ”lette” del af problemet. Jeg nævnte i mit indlæg sidst, at det er blevet så sikkert at flyve, at det næsten kun kan blive værre. Efter min – og også andre eksperters opfattelse – udgør EU261 efterhånden så konkret en risiko, at noget bør gøres.
En skandale
Jeg har påpeget dette igen og igen overfor EU-folket. Dermed mener jeg embedsmænd, politikere og EASA, vort fælleseuropæiske øverste luftfartsorgan. Men svaret har været; ”der er jo ikke sket nogen ulykker, så vi vil ikke gøre noget”. Det er ikke med dens slags holdninger, at vi har gjort luftfart til verdens sikreste transportform. Det er nærmest en skandale.
Brancheforeninger, fagforeninger og flysikkerhedsfirmaer er enige. EU261 udøver et urimeligt pres på besætninger for at få flyene afsted inden for tre timer. At påstå at ”dummebøder” på indtil flere millioner kroner per afgang ikke har nogen som helst betydning, er vist så naivt, at tæerne krummes.
Jeg har fuld tillid til danske flyselskaber og besætninger – uden undtagelse. Her flyves ikke med fly der ikke er sikre at flyve med. Men det gælder altså ikke i resten af Europa. Jeg kan uden problemer nævne flyvninger, der aldrig burde have fundet sted. En par stykker træder frem: Et tilfælde hvor kaptajnen åbent erkender, at det var af økonomiske årsager at han, en meget erfaren instruktør-kaptajn, valgte at flyve.
Eller et andet tilfælde som også taler for sig selv. Igen en seniorkaptajn som ansvarlig. Hvis ikke EU261-presset får disse erfarne kaptajner til at tage disse beslutninger, hvad er det så? Det er i hvert fald ikke sikkerhed, der tænkes på primært.
Det er derfor kritisk at få rettet op på EU261 og få gjort den ansvarlig og redelig. Både for forbrugere og for flyselskaber. For det er helt galt med opfattelsen. Den tiltrængte revision blev påbegyndt i 2013 og har ligget stille siden. Jeg er glad for, at der blandt de danske EU-politikere er enkelte kræfter, der vil kæmpe for dette.
Kompensation til hund
Tilbage til dagligdagen i luftfart. Vi modtager jævnt hen krav fra passagerer, ofte via et af dusørjægerselskaberne, som ikke på nogen måde er berettigede. Sågar stævninger til retssager hvor forsinkelsen åbenbart er under tre timer. Dusørjægerselskaberne sjusker og misbruger både domstoles og især vores tid.
Men topscoreren kom her den 14. januar. En passager har med hjælp indsendt et krav om kompensation på 250 euro for en aflyst flyvning på vores rute mellem Palermo og Lampedusa i Italien. Flyet skulle være ankommet til Lampedusa om morgenen men blev aflyst med tekniske problemer. Passageren blev cirka fem timer forsinket. Kompensation er klart på tale. Så langt så godt.
Passageren ved navn ”Jack” har henvendt sig via en fuldmagt. Det er helt i overensstemmelse med vores anvisninger. Fuldmagten er dog ikke skrevet under af passageren selv, og det er der god grund til: Jack er nemlig en hund! Et kæledyr. Ja, vi lader billedet stå et par sekunder….
Åbenbart er ordlyden” passager” ikke defineret som værende et menneske men en holder af en billet eller et rejsebevis. Og da hunden – og dens transportkasse – skal have et rejsebevis – så voila!
Seriøst? Ja – desværre. Kravet er modtaget i fuldt alvor. Og måske ikke uden grund. Der står helt klart i EU261, at frirejsende, altså passagerer der ikke har betalt for billetten, ikke har krav på kompensation. Så spædbørn rejser gratis og ikke desto mindre berettiger det til kompensation i flere lande i EU. At det er forkert, er en ting, men at det ikke er ens i EU skriger til himlen.
EU 261 stiller også klare krav til forplejning ved forsinkelser. Jeg går nu og venter på politianmeldelsen over manglende hundemad og vandskål til Jack……!