- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Skuespiller skal lokke kunder til mystisk rejsearrangør

Skuespilleren Robert Hansen er blevet frontfigur for en ny rejsearrangør, der netop har lanceret sig som Ving Tours, med brand og slogan, der har klare lighedspunkter til Spies-koncernen.

”Hej, du har ringet til Ving Tours.dk, og du taler med Robert Hansen.“ Sådan bliver man mødt med en båndet telefonstemme, når man ringer til 70 20 07 25, der er hovednummeret til den nyetablerede rejsearrangør Ving Tours.

Herefter kan man taste en af fire muligheder for at komme til at tale med medarbejdere i de relevante afdelinger. Men ligemeget hvilken afdeling man vælger, får man samme person i røret. Det er Tom Hansen, der står registreret som administrerende direktør for Ving Tours ApS.

Ordknap direktør
Direktøren er særdeles fåmælt omkring rejsearrangørens aktiviteter. Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange ansatte, der er i selskabet, og hvilke flyselskaber, som man vil flyve med på de mange programsatte rejser, der er at finde på hjemmesiden.

“Det kan være SAS, Lufthansa, Singapore Airlines eller et af de mange andre selskaber, som vi har aftaler med,“ er det korte svar fra direktøren, der heller ikke ønske at deltage i et inverview, hvor man kan spørge nærmere ind til forretningen.

“PR-afdelingen sidder i møde dernede, sådu skal sende en mail til [email protected], Så vil du automatisk blive kontaktet af vores PR-afdeling,“ siger Tom Hansen.

Han ønsker heller ikke at oplyse navnet på den person i virksomheden, der er ansvarlig for pressekontakt.

“Det kan jeg ikke oplyse navnet på. Vi vil styre denne kampagne, og det skal gå igennem reklame- og PR-afdelingen, hvor henvendelser fra annoncesælgere og journalister vil bive håndteret. Du vil højst sandsynligt blive invitereret til et pressemøde,“ fortsætter direktøren.

Han vil heller ikke sætte dato på et eventuelt pressemøde. “Du må forstå, at det er ligesom det er lige nu.“

Krænker varemærke
Hos Spies-koncernen ser man med stor alvor på den nye rejsearrangør, der har ladet sig inspirere af brand, hjemmeside og slogan hos såvel Spies samtkoncernens norske og svenskerejsearrangører med navnet Ving.

“Ud over at de bruger vores brandnavn Ving, har de travlt med at kopiere blandt andet vores hjemmeside og slogan,“siger Torben Andersen,der er kommunikationschef hos Spies.

Ving Tours benytter sloganet “Smil, rejs og vær glad“, og det er ikke særligt langt fra det velkendte “Spies, rejs ogvær glad.“.

Torben Andersen oplyser, at man nu har bedt koncernens jurister at se på sagen.

Ukendt ejerkreds
I branchen er der endnu ikke det store kendskab til Ving Tours og deres driftige initiaitv. “Jeg kender dem ikke og har aldrig hørt om dem før,“ siger direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening.

I Rejsegarantifonden har man kendt Ving Tours siden den 11. december sidste år,hvor rejsearrangøren opnåede medlemskab ved at stille den krævede garanti. Herudover ønsker fonden ikke at kommentere eller oplyse andet om den nye rejsearrangør.

Hos Erhvervsstyrelsen kan man se, at Ving Tours ApS oprindeligt er etableret den 20. august 2008 af Birgitte Mia Schuster, der har adresse i Oxie i Sverige. Som direktør tiltrådte Tom Hansen med adresse i Malmø den 15. september åretefter.

Men virksomheden har ikke altid beskæftiget sig med rejser. Det oprindelige selskab hed Bimi Holding ApS med adresse i Næstved. Året efter flyttede virksomheden adresse til Hvidovre, mens Birgitte Mia Schuster trådte ud af direktionen og indsatte Tom Hansen i stedet.

Inovember 2009 blev virksomhedensnavn og adresse atter ændret. Nu hed selskabet Viva Invest ApS og havde fået adresse i Ballerup. I løbet af 2012 tilføjedes et par virksomhedsbinavne somVing Tours ApS, Limousine Danmark ApS og Luxcovers.dk ApS. Og den 28. augustsidste år ændrede man officielt navnet fra Viva Invest ApS til Ving Tours ApS samtidig med at de tidligere binavne blev slettet. Seneste ændring i virksomheden er den nye adressepå Park Allé 380 i Vallensbæk, som blev anmeldt til Erhvervssstyrelsen den 28. januar i år.

Det er fra denne adresse, at Ving Tours drives i dag.

Fra ejendomme til rejser
Af det senest aflagte årsregnskab for perioden 1. juni 2011 til 31. maj 2012 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet hidtil har været ejendomsprojekter. Efter i beretningen at have redegjort for forventningerne om at tjene et tocifret millionbeløb på opførelseog salg af to erhvervsejendomme konkluderer ledelsen således:

“På baggrund af ovenstående har ledelsen derfor besluttet at selskabet fra august 2012 vil investere i rejsebranchen. Selskabet skifter samtidig navn til Ving Tours ApS, og selskabets hovedaktivitet vil derefter være rejsearrangør. Selskabet forventer, at der i løbet af efteråret 2012 vil være mellem 10 og 15 medarbejdere til opfyldelse af selskabets nye hovedformål som rejsearrangør,“ hedder det i årsrapporten.